• KVINDEN I GULD TV2 | 23-04-21 | kl. 22.30

  • X + Y nu på Filmstriben.dk

  • THE KINDNESS OF STRANGAERS på filmstriben.dk

  • SJÆL nu på dvd/blu-ray

  • Den kristne musical A WEEK AWAY nu på Netflix

  • Bibelserien THE CHOSEN sæson 1 og 2 på APP med danske undertekster

  • DE FRIVILLIGE nu på Viaplay

  • THE CURRENT WAR nu på filmstriben.dk

Tema

Maleficent: Mistress of Evil

AdventureDramaFamiliefilmTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2019
Varighed: 118 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Joachim Rønning,
Medvirkende: Angelina JolieElle FanningMichelle PfeifferHarris Dickinson,
Stikord:
 Magi,
 Krig,
 Had,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 18.10.2019



FRYGT, KRIG, TROLDDOM OG KÆRLIGHED

Filmen er videreførelsen af Maleficent med den første "afsløring" af, hvad der i virkeligheden foregik i persongalleriet i eventyret Tornerose. Man kan godt se denne film uden at have set den første, men det er nok en større nydelse at have forhistorien med og kunne nyde gensynet med mange herlige figurer og personer.

Et bryllup løber af sporet
Scenen er et middelalderlandskab, hvor en by ligger tæt på et vildt naturområde, Ellemosen, kun adskilt af en flod. I Ellemosen lever eventyrvæsener, som fx alfer og levende træer og en del fantastiske skabninger, vi ellers sjældent hører om. Områdets hersker og beskytter er den bevingede heks, Maleficent (Angelina Jolie). Det eneste menneske, der bor i dette område, er prinsesse Aurora (Elle Fanning), som Maleficent har taget til sig som sin guddatter. Aurora er forelsket i prins Philip (Harris Dickinson) fra byen. De to agter at indgå ægteskab – og dermed begynder hele historien at rulle. Her spiller især dronning Ingrith (Michelle Pfeiffer) en stor rolle. Handlingen i filmen skal ikke røbes, men brylluppet ender bestemt ikke lykkeligt.

Frygt og kærlighed
Hovedtemaet i filmen er, at frygt er roden til rigtig meget ondt. Blandt andet kan frygt bruges af magtsyge personer til at øge deres magt og den sikkerhed, de mener at opnå gennem magt. En voldsom krig bryder ud mellem eventyrvæsenerne og menneskene. Hvad kan skabe fred? Hvad er stærkere end frygt? Rigtig gættet: det er kærlighed. Men en kærlighed, der kræver offervilje og mod. Ikke ligefrem noget helt nyt tema, men et tema, der udspilles på en måde, der bærer igennem på det niveau, som en eventyrfilm nu befinder sig på.

Der er mange ret voldsomme scener, så 11 år er nok en udmærket grænse. Filmen kan nok også bedst nydes fra teenagealderen og opad. Især var der mange teenagepiger i biografsalen til premieren - og de fik forelskelsen og den dybe kærlighed og prinsen og prinsessen og skurken og helten og de nuttede og de farlige og det festlige og den sorte humor. De fik det hele. Nogle af os nød måske især de mange fantastiske skabninger, der i denne film blev til endnu flere.

Filmen er på den måde en god familiefilm, hvor teenagerne kan nyde nogle ting, og de voksne også har fået deres godbidder. Som fx når Maleficent skal prøve at lære at smile uden at vise hugtænderne for meget. De voksne kan så også tænke lidt videre over den ikke-italesatte tilgivelse og nåde, der vises i filmen – fx over for en fe, der forråder sit folk, så det får tragiske konsekvenser, men alligevel ses levende og smilende i slutscenen, hvor det gode har vundet. Og over for filmens absolutte skurk, der heller ikke henrettes til sidst - men heller ikke slipper billigt fra sine forbrydelser.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Viser resultater 1 til 15 af 868
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer