Loving Vincent

En original og usædvanlig film om Van Goghs kunst - håndmalet af 100 kunstnere! Det er fremragende tænkt og fortjener at blive set af alle, som interesserer sig for Van Gogh. Animation, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: 2017
Varighed: 95 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Dorota Kobiela, Hugh Welchman,
Medvirkende: Stemmer: , Douglas Booth, Saoirse Ronan, Chris O'Dowd,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 04.03.2019

LOVING VAN GOGH 

Jeg har altid været vild med Van Gogh, så at se en film med titlen "Loving Vincent" lå lige for. Da jeg for to år siden stod i 1½ time og ventede i en laaaaaang kø uden for Van Gogh Museet i Amsterdam for at komme ind og se hans billeder, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste, der var vild med Van Gogh.

Nyskabende film og en visuel nydelse
"Loving Vincent" er en virkelig original og usædvanlig film. Det er ikke kun en film om Van Goghs kunst. Det ER Van Goghs kunst. Forstået på den måde, at et hold på over 100 kunstnere har håndmalet denne film ud fra hans motivverden. Hele handlingen er lagt ind i Van Goghs billeder. Det er simpelthen en malet film. Eventyrligt godt lavet. Fremragende godt tænkt. Kunstnerne har malet ikke mindre end 65.000 billeder for at skabe denne film. I sig selv en enorm bedrift. Og alene det gør, at den fortjener at blive set. Det hele flimrer og vibrerer som i Van Goghs malerier. Hans malemetode bliver filmens stil. For dem, der kender Vincent Van Goghs berømte ekspressionistiske billeder, bliver det et kærligt gensyn med disse, - ikke bare at se dem, men at gå inde i dem og at møde personerne fra dem. Hele Van Goghs historie ridses op gennem dette maleriske univers. Filmen er altså indspillet som rigtig film og derefter malet, så det ligner en mellemting mellem tegnefilm og kunst. En slags animeret oliemaleri. Genialt.

En sjov detalje er, at historien fortælles i 1891, - året efter Van Goghs død. Her er farverne levende (bogstaveligt talt) og livlige, mens det tilbageblik, der så gives til Vincents historie er i sort/hvid. Der er farverne gået døde. De er i datid, om man så må sige.

Et malerisk portræt
Handlingen er ret enkel: Den unge Roulin begiver sig ud for at finde Vincents bror, Theo Van Gogh, og aflevere et brev, som Vincent skrev til Theo umiddelbart før sin død, men som først er dukket op efter Vincents død. I mødet med mennesker, der har kendt Vincent, får vi en række tilbageblik. Disse giver os indsigt i Vincents barndom, hvor han kæmpede for at være som forældrene og omgivelserne ønskede det. Men uanset, hvad han gjorde, fejlede han. Theo var den eneste, der troede på ham. I en alder af 28 år begyndte Vincent Van Gogh at male. Han er samtidig med de helt store: Toulouse Lautrec, Monet, Bernard, Manet og Gauguin, men følte sig aldrig som en af dem. Van Gogh malede i 8 år og nåede at lave mere end 800 malerier, inden han blev skudt. Så vidt man ved, nåede han kun at sælge et enkelt maleri, mens han levede, og han var ludfattig. Filmen bliver et på mange måder rørende portræt.

Efterhånden bliver det magtpåliggende for Roulin af finde ud af, hvorfor Vincent tilsyneladende begik selvmord. Roulins søgen efter sandheden om Vincents død bliver nærmest en mordgåde, en krimi, men var der noget speget ved Vincents død? Eller afdækker Roulin i virkeligheden en historie om et menneske, der var psykisk syg og som på sin egen maniske måde malede dag og nat for at jage sine indre dæmoner på flugt? Skabte han på grund af, på trods af og gennem sin sygdom en stil, som blev epokegørende og nyskabende for fremtidens kunstnere? Ja, som gjorde, at han efter sin død blev kaldt den moderne kunsts far.

Krimihistorien mister gnist undervejs
Desværre taber filmens krimihistorie gradvist pusten hen ad vejen. Man er fanget af at se på billedsiden af filmen, men man vedbliver ikke med at være helt berørt af historien i filmens fulde længde, - der bliver lidt for megen snak og for mange spekulationer. Filmen er på den måde melankolsk stemningsmættet, men af og til lidt handlingstynd og dialogtung.

Den usædvanlige måde at skabe en film på, som jo i sin natur ser ud som en tegnefilm, men slet ikke er det alligevel, virker! Man nyder den maleriske skildring. Og resultatet bliver på trods af et til tider lidt langtrukkent plot et spændende portræt af en martret og ensom sjæl, der levede for og gennem sin kunst. Som Vincent selv sagde: "Vi kan tale gennem vore malerier!"

"Loving Vincent" er en fryd for øjet. En visuel oplevelse. Et mesterværk. At den blev Oscar-nomineret er fuldt fortjent. 

---