Historisk film
Tilbage i 1963 vandt "Leoparden" de gyldne palmer. Filmen er baseret på Guiseppe Lampadusas roman og tager nutidens publikum med langt tilbage i tiden. Filmen er en historisk beretning om forskellige samfundslag i 1860'ernes Italien eller nærmere specifikt på Sicilien. Den ydre ramme er Den italienske Revolution, hvor det lykkes at forene hele Italien under samme flag.
Lange scener og teateragtigt
Filmen har gennemgået en forvandling igennem de forskellige udgaver, som filmen er blevet produceret i. Den version, som jeg modtog, havde en længde på lige omkring tre timer, men den forefindes i flere udgaver på dvd, som er kortere. Filmen består af meget lange scener, den længste er på hele 45 minutter, og det kan være virkelig svært at fastholde publikum i det meget sceniske forløb.
Omvendt formår filmen at få skildret historien, som den ifølge instruktøren var – noget som mange andre film ikke kan, da publikum kræver mere tempo og skift! Der er opstillede kampscener, dansescener og et udtal af samtalescener. På mange måder synes jeg, at filmen var bedre egnet som teaterstykke end på filmlærredet. Mange af samtalerne er lange og teateragtige. Ordvekslingerne og talen er ofte knudret og fyldt med ord og udtryk fra en svunden tid.
Fornægtelse af virkeligheden
Filmens omdrejningspunkt er en skildring af det italiske aristokratis manglende evne til at se virkeligheden i øjnene. Længe forsøger filmens hovedperson, prins Don Fabrizio af Salina (Burt Lancaster), at fornægte, hvad der skete omkring ham. Men mod slutningen går det op for ham, at monarkiet og familien er ved at falde sammen omkring ham.
En italiensk klassiker
"Leoparden" er for den, som har god tid og gerne vil se eller gense en stor italiensk klassiker, som giver et godt indblik i en vigtig periode i Italiens historie. Men jeg må også være ærlig og sige, at filmen er langtrukken og tung, så fristelsen til at spole lidt i filmen kan opstå ikke mindst i den 45 minutter lange scene, som på det nærmeste afslutter filmen …