• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

Læg verden bag jer

Leave the World Behind

En familie på fire vil puste ud i et feriehus. Men inden længe begynder der at ske mystiske ting, og de kan ikke mere komme på nettet. De bliver bange og reagerer forskelligt.

DramaThriller
Produktionsår: 2023
Varighed: 138 min.

Censur: 13 år
Instruktør: Sam Esmail,
Medvirkende: Julia RobertsMahershala AliEthan HawkeMyha'la,
Stikord:
 IT,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 15.12.2023



NÅR FRYGTEN FYLDER 

Denne film er ikke for dem, der absolut skal have en tilfredsstillende afslutning på hovedhandlingen og sidetrådene. Det er tilsyneladende en tilstræbt virkning, at alt hænger og blafrer uden en afslutning. Og en del af det, der sker, er ret underligt. Der er også huller i handlingen, som man må affinde sig med. Hvis man ser bort fra den psykologiske udvikling hos personerne, er der ikke en sammenhængende handling. Filmen består af den ene mystiske trussel efter den anden, som ikke får nogen forklaring. Til trods for alt dette placerede "Læg verden bag jer" sig straks på førstepladsen på Netflix, og der ligger den stadig en uge efter premieren.

Hvad gør frygten ved os?
Der er tale om en filmatisering af en ret ny roman af samme navn. Den findes også på dansk. Rumaan Alam, der er bogens forfatter, forklarer i et interview, at han har ønsket at skildre, hvad der sker, hvis vi testes af trusler, som er udenfor vores kontrol, og som vi ikke forstår. Hvad gør frygt ved vores evne til at handle moralsk og fornuftigt? Hvad gør den ved vore relationer til vores nærmeste og til fremmede? Hvad fortæller vi os selv og hinanden, for at kunne leve med truslen? Alt dette gælder også for filmen.

I filmen antydes det, at de uforklarlige trusler måske har noget at gøre med en strategi, som har til formål at gennemføre et statskup. I forhold til filmens anliggende har det egentlig ikke nogen betydning, hvem der sætter truslerne i værk, eller hvorfor. Man kan tænke verdens undergang ind, eller klimatruslen, eller ustabile totalitære politiske systemer.

Hvem kan vi stole på?
Amanda (Julia Roberts) og Clay Sandford (Ethan Hawke) er taget på en weekendtur til et luksusfritidshus på Long Island for at puste lidt ud i forhold til hverdagen i New York. "Læg verden bag jer," stod der i reklamen for huset. Amanda og Clay satser på at få nogle dages kvalitetstid med deres to teenagebørn Rose (Farrah Mackenzie) og Archie (Charlie Evans). I løbet af den første dag og aften begynder der at ske underlige ting, bl.a. kan de ikke komme på nettet. Sent på aftenen banker det på døren. Det er husets ejer G. H. Scott (Mahershala Ali) og hans datter Ruth (Myha'la). De har forladt New York på grund af et stort strømnedbrud og vil gerne have lov til at overnatte, selvom de har lejet deres hus ud. Og med disse seks personer har vi stort set styr på alle karaktererne i filmen.

Stemningen er anspændt på grund af de uforklarlige trusler. Nu er spørgsmålet, hvem der kan stole på hvem? Hvem melder sig til de farlige opgaver? Hvad siger man til hinanden om truslerne? Prøver man at bortforklare, eller kommer man til at øge frygten hos de andre - og sig selv?

Godt skuespil
Filmteknisk er der meget godt at sige. Replikkerne fungerer fint, og den handling, vi præsenteres for, er ikke svær at følge. Musikken arbejder energisk på at skabe en truende stemning, også hvor billederne viser idyllisk natur. Kameraet foretager nogle akrobatiske manøvrer, når det for eksempel skal vandre fra etage til etage. Der er også elegante passager med kameraet på en drone. Og så er der skuespillerne. De er alle fremragende og formår at tage os med ind i den absurde fortælling, så vi kan identificere os med dem, når de forsøger at finde vej videre mellem truslerne. Undervejs har næsten alle karaktererne en lidt længere monolog, hvor de forsøger at gøre rede for deres inderste følelser og reaktioner på det, der sker. En af disse monologer fortæller en meget opbyggelig anekdote om bønhørelse, men ellers er der kun lidt hentydninger til kristen tro i filmen.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.6 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Haidi, 18-12-23 16:46:
Klichéagtig film, fallerede skuespillere, kedelig og en fornærmelse for et intelligent menneske. Ikke overraskende er det higher Ground filmselskabet der står bag - the Obamas og de har selvfølgelig deres helt egen agenda. Jeg er glad for at jeg spolede i to timers ligegyldighed.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer