THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
Det syge sind
De seneste måneder har DR2 sendt en række dokumentarprogrammer med fokus på sindslidelser. Dels serien "Usynligt syg", og dels "Det syge sind". I disse programmer stod blandt andet en række både kendte og mindre kendte danskere frem, og fortalte om deres sygdomme.
Det passer derfor ganske perfekt, at biograffilmen "Kolbøttefabrikken" har premiere netop nu. Filmen indeholder nemlig både satire, alvor og masser af emner til samtale.
Filmen "Kolbøttefabrikken" er ikke en komedie, hvor man sidder og skraldgriner, men snarere en dramakomedie, hvor filmens instruktør kaster et humoristisk og satirisk blik på det psykiatriske system i Danmark. Og så skal det lige siges, at selv om der ligger et manuskript til filmen, så er de optagede scener improviseret frem af skuespillerne!
Da jeg så filmen, kom jeg til at tænke på klassikeren Gøgereden, hvor Randle McMurphy – spillet suverænt af Jack Nicholson – indlægges og skaber et lille oprør. Lidt af det samme – bare i dansk målestok, og med humoren i front – sker i "Kolbøttefabrikken", hvor den alternative behandler Acacia indlægges, efter at hun – formentlig i affekt og naivitet – har gjort ret voldsom skade på en af sine kunder. Acacia spilles af en af vor tids største, danske skuespillerinder, Paprika Steen, og hun får rigtig lov at udfolde sig her i "Kolbøttefabrikken".
Satirisk alvor
Filmen er som nævnt et humoristisk, satirisk – men også alvorligt – blik på det psykiatriske system. Acacia bliver tvangsindlagt, fordi hun er "anderledes", dvs. fordi hun udfører alternativ behandling, og på den psykiatriske afdeling møder hun for fuld udblæsning alt det, hun selv ikke kan udstå, og de videnskabelige lægetyper, som ditto heller ikke kan udstå hende.
Filmen spiller på de store temaer, såsom "hvad er normalt, hvad er sygt" og naturlig healing i forhold til medicinering/kemikalier. Temaerne bliver i filmen skåret ud i pap, hvilket er typisk netop for komediegenren. I sådanne film kan man servere vigtige temaer med lidt større armbevægelser, generaliseringer og firkantede karikaturer med bid, satire og smil.
Som tilskuer er man ikke i tvivl om, at Acacia ikke er syg. Hun lever i sin egen verden, ja, men det gør hende ikke syg. Men en pointe i filmen er, at det er mødet med hospitalet – mødet med det psykiatriske system – der til sidst gør hende syg.
Til at begynde med er hun "sig selv" og færdes rundt på gangene og blandt de øvrige patienter og skaber en dejlig – og for mange af dem tiltrængt ny – atmosfære. I modsætning til personalet er hun personlig og nærværende, og det heler patienterne. Hun tilbyder flere af dem alternativ behandling, herunder også at få nye, indianske navne, og man ser, hvordan det hos især en af patienterne giver ham helt nyt liv.
Piller, piller, piller!
Hendes modsætning er stedets overlæge, dr. Bergstrøm. Han er et billede på det, som filmen kalder for det moderne, psykiatriske system. En mand, der mener, at mennesket er en maskine, der kan repareres med piller. Sygdomme skal ikke kureres med samtale, nærvær, osv.
Dr. Bergstrøm står i filmen for en del skønne replikker - typisk for danske film. Han udtaler fx, at "her på afdelingen er pillerne vores venner!" Og til et personalemøde indleder han mødet med at se ud over de ansatte og sige: "Vi er det land i verden, der indtager flest lykkepiller, så må jeg bede om bare et lille smil." Og da det går op for ham, at Acacia ikke vil tage medicin, siger han: "Hun skal tage medicin – ellers er der ingen mening med, at hun er her!" Med andre ord: Piller, piller, piller! Det er, hvad der skal til.
"Kolbøttefabrikken" indeholder mange af disse fantastiske replikker og oneliners, som ellers kan være pinagtige og malplacerede i en del andre, danske film.
På et tidspunkt i filmen får dr. Bergstrøm modspil fra en kollega. En kollega, som bestemt ikke mener, at alt skal kureres med piller, og at "unormal" betyder, at man skal indlægges. For hvem er overhovedet normal eller unormal? Også kollegaen står for en af filmens fantastiske replikker: "Min svigerfamilie går i kirke hver søndag og tror, at verden blev skabt på syv dage. Det indlægger vi dem jo ikke for."
Senere viser det sig, at dr. Bergstrøm selv har alvorlige problemer. Hvad det handler om, vil jeg ikke afsløre her, men konstatere, at han i høj grad også spiser piller – i voldsomme mængder. Og en pointe i filmen er, at pillerne langt fra altid helbreder. Tværtimod er det - fx i Acacias tilfælde - pillerne der gør hende syg.
"Kolbøttefabrikken" er heldigvis mere end god underholdning. Det er alvor, men serveret med humor og satire, og jeg kan kun anbefale filmen blandt andet som oplæg til en samtale omkring "normalt vs unormalt", psykiske lidelser og helbredelse.
Den kirkelige udgave
Mens jeg så filmen, var det nærliggende at drage paralleller til troens – altså: den kristne tros – verden. Hvad hvis filmen havde handlet om en kristen, der blev opfattet som unormal, og derfor blev indlagt og medicineret? Hvad hvis det drejede sig om troen på Gud, om troen på skabelse, på frelse eller fortabelse? Ville filmen give et lige så positivt billede af den "unormale" troende/Acacia-typen, eller?
Gemmer din stemme...
