• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Julias øjne

Los ojos de Julia

Spansk thriller, der i øjenhøjde vil tage seeren med ind i en verden af lys og mørke! Effekterne fra gysergenren bruges fuldt ud, især det manglende syn.

GyserThriller
Produktionsår: 2010
Varighed: 100 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Guillem Morales,
Medvirkende: Belen RuedaLluis HomarHector Claramunt,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 21.03.2012



"Julias øjne" er en spændende og intens spansk thriller med tendenser til gysergenren. Filmens omdrejningspunkt er to tvillingesøstre, der begge lider af en arvelig øjensygdom, der med tiden gør dem blinde. Filmen går lige på og hårdt. I en ret uhyggelig og spændt atmosfære ser vi, hvordan Julias søster forsøger selvmord som en flugt fra en "skyggemand", der forfølger hende midt i hendes blindhed. Imidlertid hænger hun ikke sig selv, men stolen, som hun støtter sig til, bliver brutalt sparket væk af "skyggemanden"! Så er vi i gang og møder hovedpersonen, Julia, der straks mærker, at der er noget galt med hendes tvillingesøster, og hun tager af sted for at se, om der sket noget!

Effektfulde virkemidler
Gennem de senere år har jeg set forskellige spanske film og ikke været specielt begejstret. Men "Julias øjne" retter op på min begejstring. Gennem et godt plot, der har fokus på det svigtende syn hos hovedpersonen, hvirvles vi ind i et spændende drama. Alt imens Julias syn svækkes, intensiveres jagten på "skyggemanden" – den formodede morder. Filmens miljø er dystert og dunkelt. Effekterne fra gysergenren bruges fuldt ud, og især det manglende syn bliver en tydelig effekt i filmen. Desuden ledsages filmen af et væld af underlægningsmusik, der får den ægte gyserstemning frem.

Skyggesiden
Filmen spiller i udgangspunktet på det at kunne se klart eller at leve i mørke. Julia frygter at skulle leve i blindhedens mørke, men Julia er ikke alene. Hun ledsages af sin højtelskede mand, der forsøger at bringe lys ind i hendes begyndende mørke. Men filmens "skyggemand" ødelægger også dette lyspunkt for Julia. I stedet fyldes livet af frygt, især i nærkontakten med "skyggemanden" – en mand, der opsøger hende i drømme, men som også bliver mere end virkelighed for Julia. Denne "skyggemand" bliver med al sin ondskab et billede på det mørke, som skyggen, under-jeget, id'et kan indeholde - det, der ønsker at tage livsglæden, lyset og livet fra os! Gennem filmen udfordres Julia af sin mand til at ta' frygten i øjesyn – men når hun det, og er prisen værd at betale?

Urealistiske passager
Filmen har mange kvaliteter og stærke sider, men samtidig er der passager, der virker tydeligt iscenesatte og for urealistiske. At Julia får lov til at bo alene i sin afdøde søsters hus kort tid efter hendes øjentransplantation virker alt for iscenesat – ligeså virker politiets klarsyn (eller mangel på samme) virkelig kikset. Filmen kunne fint være blevet strammet lidt op på indholdssiden, det ville have givet et mere helstøbt værk. Skuespillet er helt i top, og de filmiske virkemidler sætter en god ramme.

Hvis lyset i dig er mørke – hvilket mørke?
Guillem Morales spiller som instruktør på kontrasten mellem lyset og mørket. Jeg kom til at tænke på citatet af Paulus "Hvis lyset i dig er mørke – hvilket mørke" – det at være blind må være et hårdt handicap. Men som afspejlet i filmens "skyggemand" er det ikke øjets mørke, der er afgørende – men sindets. Et mørkt, ondt og forkvaklet sind må være langt, langt værre, for "er lyset i dig mørke – hvilket mørke?"



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer