Joker

Mørk og realistisk superheltefilm med en fænomenal Joaquin Phoenix. Filmen rejser spørgsmålet om, hvordan vi og vores samfund behandler mennesker med psykiske lidelser. Drama, Thriller, 
Produktionsår: 2019
Varighed: 122 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Todd Phillips,
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Zazie Beetz, Robert de Niro,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 05.10.2019

REALISTISKE SUPERHELTE OG SKURKE

Filmatiseringer af superheltehistorier rammer indenfor forskellige genrer:
Der er dels de film, som prøver at ramme de oprindelige tegneseriers kulørte, fantasifulde og ofte lidt fjollede udtryk (som fx de ældre tegneseriefilmatiseringer og TV-serier). Der er dels de film, som prøver at gøre historierne mere "mørke" eller gotiske (som fx Tim Burtons "Batman"). Og så er der de film, som prøver at finde ud af, hvordan det ville se ud i "virkeligheden", hvis de karakterer, vi møder i tegneserierne, virkelig fandtes. Hvordan ville de se ud i vores nuværende verden, med de teknologiske landvindinger, der indtil videre er gjort? Her tænker jeg fx på Batman Begins og "Daredevil".

Filmen "Joker" hører til sidstnævnte genre. Her forsøger manuskriptforfattere og instruktør at fortælle historien om, hvordan en skurk som Jokeren – kendt fra Batman-universet – kunne opstå i vores verden og kultur.

Joaquin Phoenix er fænomena
Superskurken Jokeren er tidligere blevet levendegjort på film af bl.a. Cesar Romero, Jack Nicholson, Jared Leto og Heath Ledger. I de fleste tegneserier bliver han fremstillet som en psykopat med en fordrejet, sadistisk humor, som bruger kemiske våben til at påvirke og styre andre mennesker. Jokerens største fjende er superhelten Batman, og det spøjse er, at i rigtig mange af historierne kan Jokeren slet ikke leve uden Batman: Jokeren har simpelthen brug for sin ærkefjende!

I den nye film, "Joker", vender vi delvist tilbage til de første oprindelseshistorier, nemlig en historie fra 1951 og tegnefilmen "The Killing Joke" fra 1981, hvor Jokeren fremstilles som en mislykket standupkomiker/klovn. Det er sådan, vi møder Jokeren – hvis borgerlige navn her er Arthur Fleck – i den nye film, hvor hovedrollen spilles suverænt af Joaquin Phoenix. Det er klart, at en film, der handler om én mands psykiske deroute, kræver sit af skuespilleren, og her må jeg bare sige, at Phoenix gør det fænomenalt. Han går op i rollen i lige så høj grad som Christian Bale gjorde, da han tabte sig nærmest sundhedsskadeligt for at spille en rolle i filmen "The Machinist" og igen i The Fighter.

En mørk film?
"Joker" spiller på mange tangenter. Den låner tydeligt og flittigt fra bl.a. storbyfilmene af Martin Scorsese, og den forsøger at ramme en mørk tone, som kan anskueliggøre, hvorfor en i forvejen sindslidende mand (uden nogen reel empati for andre) ender som "superskurk".

Filmen stiller spørgsmålet om, hvordan det kan lade sig gøre, og den svarer, at det skyldes vores samfund, som ikke behandler mennesker med sindslidelser ordentligt, og et samfund som generelt er i moralsk forrådnelse. Alt dette påvirker en i forvejen martret og skrøbelig sjæl som Arthur Fleck, og på et tidspunkt finder han ud af, at han mærker en enorm forløsning i sig, når han slår ihjel.

Simpelthen. Sådan begynder derouten for alvor, og den forstærkes – fortæller filmen – af et råddent samfund, som ophøjer Flecks første mord til en heltegerning. Noget som en person som Fleck naturligvis fortolker helt forkert og lader sig charmere af.

Filmen er "mørk", men jeg skal indrømme, at jeg faktisk havde forventet, at den var endnu mere mørk, end den er. Der skal en særlig fortællekraft og stemning til at beskrive en deroute. Men næsten som en – ja, jeg var lige ved at sige Disney-film – så veksles der mellem mørke og lys, så man ikke står tilbage med følelsen af at have set en gyserfilm.

Nærgående spørgsmål
Der dukker mange spørgsmål op, når man har set en film som denne. Dels spørgsmålet om, hvordan vi behandler mennesker med psykiske lidelser. Dels spørgsmål om, hvorvidt samfundet – og især storbyens vilde liv – har en alt for negativ indflydelse på mennesker, som er psykisk sårbare?

Og det største og vigtigste spørgsmål: Hvordan møder vi dem med Jesu kærlighed, med nåde og omsorg? Er der et kald her til at tage ved lære og finde ud af, hvordan vi bedst muligt er Jesu udstrakte arme, ja, hvordan vi bedst muligt er kirke for psykisk sårbare medmennesker?

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---