• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Idol

Ya Tayr El Tayer

Mohammed Assaf fra Gaza har allerede som barn et stort sangtalent og hygger sig med kammerater i et band. Som ung vinder han i 2013 talentkonkurrencen "Arab Idol".

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Produktionsår: 2015
Varighed: 100 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Hany Abu-Assad,
Medvirkende: Tawfeek BarhomAhmed Al RokhHiba Attalah,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 28.11.2016



EN STEMME FOR GAZA

Vi befinder os i Gaza. Fire store børn løber rundt i gaderne, over bustage og gennem murbrokker, mens de bliver forfulgt af store drenge. De samler penge sammen til instrumenter. Mohammed er nemlig god til at synge, og sammen med sin foretagsomme søster Nour, der kan spille guitar, og et par drenge mere, drømmer han om at slå igennem med deres band.

De får efterhånden penge nok til instrumenter, dog brugte, og synger til bryllupper og andre steder, hvor de kan tjene penge. Nour mener, at de skal drømme stort, så hun får Mohammed til at sige med på sætningen: "Vi bliver stjerner og ændrer verden." Det lykkes Mohammed at være med i en talentkonkurrence. Det sker via Skype, for han kunne ikke komme igennem de israelske checkpoints og videre til Ramalla. "Gud velsigne din sangstemme," siger flere til ham undervejs, men en sorg rammer familien, og Mohammed lægger sangtalentet på hylden.

Talentkonkurrence
2012. Som ung universitetsstuderende er Mohammed Assaf taxachauffør i fritiden. Han møder en af sine barndomsveninder. Hun vækker hans sangtalent, og han satser på at komme til audition på "Arab Idol" i Cairo. En ven kan godt skaffe et nødvisum, men det vil han ikke, for han betragter den slags musik som Djævelens værk. Mohammed når omsider Cairo, hvor han overvinder endnu flere forhindringer og imod alle odds kommer med i talentkonkurrencen. Han går hele vejen, vinder i 2013 "Arab Idol" og bliver af FN udnævnt til Goodwill Ambassadør for Palæstina. Nu er han en kendt stjerne, der rejser rundt i hele verden, men han skal stadig have tilladelse til at rejse ind og ud af Gaza.

Livet som palæstinenser
Instruktøren Hany Abu-Assad er israelsk palæstinenser. Han har tidligere instrueret Paradise Now og Omar, som også beskriver livet i de palæstinensiske områder, men med meget mere fokus på politik og kamp. "Idol" er en feel good-film, hvor vi oplever levevilkårene i Gaza, men uden fokus på de politiske forhold. Der er intet om Hamas, og der er ingen politiske slagord.

Filmen bygger på virkelige begivenheder. Mohammed Assaf var med til filmens premiere som en verdenskendt sanger. Men ud over, at vi oplever hans liv, giver filmen også udbytte på andre måder. Vi får et indtryk af de svære levevilkår i Gaza, og vi ser, hvordan islam er en naturlig del af livet på godt og ondt.

"Idol" falder i to dele. I første del følger vi en lille flok store børns kamp for at udfolde deres drømme trods modgang i de kummerlige forhold, der tager livsmodet fra mange. Det er rørende og ofte meget humoristisk skildret. Anden del handler om den unge mands kamp for at slå igennem. Der skildres den voldsomme byrde, som lægges på ham, da han bliver palæstinensernes stemme og håb. Man kan google, at han vandt, så denne del er ret forudsigelig. Derfor er det fint, at instruktøren har valgt ikke at skildre spændingen i selve konkurrencen, men mere Mohammeds sindsstemning og begejstringen over ham rundt i palæstinensiske fællesskaber. Større børn kan sagtens se med og dermed få indblik i livet i Gaza.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer