Vi møder igen den brogede hjord af fortidsdyr, der kæmper for at overleve i en barsk og omskiftelig forhistorisk istid. Omskiftelig bliver den i særdeleshed, da sabelegernet Scrat i sin evindelige jagt på sit elskede agern får startet intet mindre end kontinentaldannelsen! Hjorden befinder sig midt i en af de nye revner og bliver derved revet fra hinanden. Mammutten Manfred, dovendyret Sid (og hans bedstemor) og sabeltigeren Diego står til søs på en isflage, mens Manfreds kone og teenagedatter prøver at lede resten af dyrene i sikkerhed. Filmen følger begge grupper, indtil de til sidst genforenes.
Pirater og sirener
Den lille isflage bordes af et større "piratskib" – altså et større og mere skibsformet isbjerg. Piraterne er en besynderlig flok dyr, der ledes af en kæmpe orangutang (race: Gigantopithecus) ved navn kaptajn Vom (på engelsk: Gutt). Vore venner tages til fange, men det lykkes dem til sidst at besejre piraterne. En af piraterne er en kvindelig sabeltiger ved navn Shira. Det starter et noget modsætningsfyldt forhold, der dog ender med at Shira vælger at slutte sig til hjorden – og især til Diego J.
Manfred har hele tiden ét mål: at genforenes med familien. Han må kæmpe mod pirater, sirener og naturkræfter. Men det lykkes til sidst – blandt andet takket være Sids skrupskøre bedstemor, der måske alligevel ikke er så tosset.
Masser af moraler
Som i de foregående tre film, er moralerne både gode og TYDELIGE. Vi oplever Manfreds svære tid som far for en teenagepige. Og datterens svære tid i valget mellem at være cool og score flokken hotte fyr eller at være bekendt, hvem hendes rigtige venner er. Vi oplever Shiras valg mellem den barske piratflok og den nye familie. Vi følger en noget tilbageholden teenagedrengs udvikling til helt, da hans elskede er i fare. Vi ser, hvordan selv de mest kiksede medlemmer af familien (Sid og hans bedstemor) også spiller en afgørende positiv rolle. Vi oplever, hvordan Scrats umættelige begær efter agern fører den ene katastrofe efter den anden med sig, fordi han ikke kan styre sit begær. Og igennem alting går den stærke røde tråd: familiesammenholdet er det vigtigste! Skulle en eneste i biografen være i tvivl, så afsluttes filmen med at hele familien stiller sig op og synger en familiesang. Jo, moralerne er rigtig gode, men de havde måske ikke behøvet være så tydelige.
Tja
Skulle der være en 4-er? Den gav os nogle nye figurer, lidt nyt plot og en del god underholdning. 3D-effekten er brugt passende og gir det hele lidt ekstra sving. Men, men … nogle af figurerne er ikke helt færdigudviklede, plottet er forudsigeligt, gassen er lidt ved at gå af ballonen. Der er vidunderlige indfald og finurlige detaljer og enkelte af de fede sætninger, man bagefter kan gå og bruge til andre, der også har set filmen. Så måske kan man sige, at det her var alle gode gange 3½.
Børn og barnlige sjæle kan sagtens se den – de skal bare kunne tåle, at det hele tiden er "Åh, hvor er det her farligt, klipperne rasler ned over os og piraterne svinger knogle-sablerne" – uden selvfølgelig nogensinde i virkeligheden at være det. Den eneste, der dør i filmen, er kaptajn Vom, og dels ser man det slet ikke, og dels er det – naturligvis – nogle andre onde, der nakker ham og ikke nogen af de søde familiemedlemmer.