FRED PÅ JORDEN – OG KRIG
Kan beretningen om Henry Wadsworth Longfellow (1807-1882), der var en kendt poet og universitetslærer i USA, have interesse for os i Danmark? I tiden omkring den amerikanske borgerkrig var han kendt af de fleste amerikanere – især i nord. Gennem sin poesi argumenterede han imod slaveriet, og hans digte blev brugt til at opildne soldaterne fra nordstaterne, selvom han selv var imod krigen. Nu har nogle filmmagere fundet beretningen om ham frem, og det er blevet til ”I Heard the Bells”. Nogle vil kende Longfellows julesang fra det kendte kristne band Casting Crown’s jule-cd Peace on Earth, hvis titel er hentet fra omkvædet af sangen. Filmen giver os baggrunden for sangen, som kan findes i en live-indspilning.
En poetisk åre tørrer ud
Filmen er produceret af Sight & Sound, som har stået for flere store sceneopsætninger af musicals. Denne baggrund mærkes i filmen. Instruktør og medforfatter, Joshua Enck, er en af hovedkræfterne i Sight & Sound. Han siger i et interview, at filmen kommer til at have et præg af teater over sig. Det har han helt ret i. Kameraføring og scenografi har også et præg af eventyr. Alle smiler og er glade. Både til daglig og til fester går kvinder klædt i store krinoliner med slæb og pigerne i prinsessekjoler. Henry Wadsworth Longfellow er en fantastisk far for to teenagesønner og tre døtre, og ægteparrets kærlighed stråler. Familien er trofaste kirkegængere, og den kristne tro fylder en del for dem. Men idyllen varer ikke ved. En tragisk begivenhed i familien vælter Henry Wadsworth Longfellow fuldstændig. Hans poetiske åre tørrer ud, og han kan ikke skrive en linje. Det meste af tiden ligger han i sin seng, halvt bedøvet at æter. Han går helt i stå, også i forholdet til sin familie. Derfra bliver filmen en fortælling om at kæmpe sig tilbage til livet.
Ud af tvivlens og sorgens mørke
Med hovedpersonens nedsmeltning får filmen en dybere mening, som gør det værd at bruge 100 minutter på den. Midt i det eventyrlige trænger en anden fortælling sig på. Det er en stærk beretning om at komme ud af tvivlens, anfægtelsens og sorgens mørke. Det gælder både for poeten med skriveblokering og for hans idealistiske teenagesøn Charles, der melder sig til hæren på nordstaternes side. Deres vej tilbage til troen skildres stærkt og vedkommende. I en sjælesorgssamtale i kirken siger præsten til Longfellow, der har svært ved at sætte ord på det, der holder ham nede: ”Hvad det end er, der plager dig, så kan du efterlade det her.”
Kan man affinde sig med den glansbilledagtige skildring af familien i filmens første del, og det teateragtige, der præger skuespillet, og som også fremgår af traileren, er filmen som helhed en god oplevelse. Skuespillerne gør det godt, inden for de givne rammer, og det gør fotograf og lydfolk også. Det er en god film om den kristne tros glæde og tryghed og tvivlens mørke. I 1863 hørte Longfellow kirkeklokkerne kalde til julegudstjeneste. Det inspirerede ham til at kæmpe sig frem til at skrive julesangen I Heard the Bells on Christmas Day. Med det som omdrejningspunkt, får filmen en happy ending.
Kan ses på Blockbuster.dk