• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Hvor flodkrebsene synger

Where the Crawdads sing

Mange flotte naturoptagelser i et stort sumpområde er med til at gøre filmen om en anderledes kvinde, der bor alene der, til en feel-good oplevelse, selv om kvinden fængsles for mistanke om mord.

DramaThriller
Produktionsår: 2022
Varighed: 125 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Olivia Newman,
Roman/manuskript: Delia Owens,
Medvirkende: Daisy Edgar-JonesTaylor John SmithHarris Dickinson,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 15.11.2022



NATUREN KAN LÆRE OS MEGET 

Kyas (Daisy Edgar-Jones) barndomshjem ligger ude i sumpene i North Carolina. Vores første indtryk af hjemmet er idyllisk. Det ligger midt i den smukke natur, og der er harmoni i familien, i hvert fald så længe kun Kyas søskende og mor er til stede i solskinnet foran det hyggelige hus. Men så dukker hendes far op. Han er en uberegnelig tyran, og én for én forlader familien hjemmet, så Kya til sidst er alene tilbage sammen med sin far. Da hun er 8 år, forsvinder han også, og hun må klare sig selv. Hun begynder at samle muslinger, som hun sælger til købmanden inde i byen. Filmen følger hende i teenage- og ungdomstiden.

Et pænt billede
"Hvor flodkrebsene synger" er en filmatisering af Delia Owens' roman af samme navn. Romanen fra 2018 blev en absolut bestseller, som var med på top-ti-lister i USA i 137 uger. Reese Witherspoon var også begejstret for den, så hun sikrede sig straks filmrettighederne. Hun er producer på "Hvor flodkrebsene synger". Vi kender hende som hovedpersonen i The Good Lie.

På grund af de mange flotte naturoptagelser er det en god ide at se filmen i biografen. Der er virkelig kælet for billedsiden og den fascinerende natur. Nok også mere, end virkeligheden kan holde til. Et liv i den klamme sump er nok ikke helt så behagelig, som vi får indtryk af. I det hele taget går filmen ikke ind i andre problemer, end dem, der rammer Kya. Den foregår i 1950'erne og 1960'erne, men selvom der optræder en soldat, hører vi ikke er ord om Vietnam-krigen og selvom der optræder et sort ægtepar, er der kun en lille antydning af den racisme, der gennemsyrede North Carolina. Denne koncentration omkring Kyas historie har ført til meget forskellige anmeldelser. Nogle roser den for at holde sig til sit litterære forlæg. Andre bebrejder den, at den lader tidens konflikter ligge.

To budskaber
Romanforfatteren Delia Owens voksede selv op med nær kontakt til naturen, og hele sit liv arbejdede hun videnskabeligt med forskning af dyr i naturen. Hun har sagt: "Man kan lære meget om den menneskelige natur fra naturen. Vi glemmer ofte, at vi er en del af naturen. Jeg håber, at bogens og filmens publikum vil genvinde følelsen af at være forbundet med naturen." I det citat gemmer et af filmens budskaber sig. Den propaganderer ikke for klimaforskrækkelse, og den er heller ikke et opråb til fordel for biodiversiteten. Men den opfordrer til respekt for det, vi kan lære af dyrenes forunderlige liv.

Et andet budskab er, at vi ikke skal lade vores bedømmelse af andre styre af fordomme. I byen går sladderen om den underlige pige, der bor helt alene ude i sumpen. Sumppigen kalder de hende. Hun er anderledes og skal derfor fryses ud. Det mærkede hun første gang, da hun vovede sig ind i skolen for at lære at læse og skrive. Og det mærkede hun på sine ture i motorbåd til byen for at handle. Og hun mærkede det især, da hun blev arresteret, mistænkt for at have dræbt en af byens lovende unge mænd.

Respekt fra et kristent par
Det sorte købmandspar er blandt de få, der åbent behandler Kya med respekt. Deres næstekærlighed er inspireret af en kristen tro. Købmanden er først lidt tøvende, for det kan gå ud over omsætningen, at man har med sumppigen at gøre. Men så citerer købmandskonen Bibelen: "Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig."

Kya skal så grueligt meget igennem, men grundlæggende er det en feel-good film. Hvis man mest er til social realisme og til en handling, der er troværdig i alle detaljer, så må man nok hellere bruge tiden på noget andet. Men hvis man kan lide en skildring af, hvordan en stærk personlighed udvikler sig og klarer sig gennem genvordighederne på vejen frem mod succes, og hvis der gerne må være en del romantik med forhindringer, og hvis bipersonerne godt må være lidt stereotype, så er man virkelig godt underholdt.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1005
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer