• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

Hugo – Görings jødiske ven (serie)

Den sande historie om den tyske jøde Hugo Rothenberg fra København, som bruger sit venskab med Hermann Göring til at hjælpe sine søstre og andre forfulgte jøder ud af Tyskland.

Biografi/baseret på virkelig historieDokumentarDramaTEMA Anden verdenskrigTEMA Danske filmTEMA Serier
Produktionsår: 2024
Varighed: 174 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Louis Elass Meyer,
Medvirkende: Troels LybyJacob LohmannMarie AskehaveBenjamin Kitter,
Stikord:
 Mod,


Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 12.11.2024



ET USÆDVANLIGT VENSKAB 

Genren dramadokumentar er en betegnelse, der kan dække over meget forskelligt. Hvis dramadokumentaren skildrer noget, som skete for en del år siden, kan den være en blanding af historisk kildemateriale som f.eks. dokumenter, måske gamle filmklip, erindringer fra nulevende, der har en forbindelse til temaet, og så rekonstruktioner med hjælp af nulevende skuespillere. ”Hugo - Görings jødiske ven” har det hele, og det er sat rigtig godt sammen.

Hermann Göring (Jacob Lohmann) var en spilleglad ung playboy i 1919. Han var i Danmark, og for at få ham rettet lidt af, satte nogen ham i forbindelse med familien Rothenberg i København. Hugo Rothenberg (Troels Lyby) var jøde og oprindelig fra Tyskland. Han blev gift med den danske jøde Asta Meyer (Marie Askehave), og han blev en succesrig forretningsmand, der gjorde forretninger både i Danmark og rundt i Europa. De fejrede højtiderne, og sabbatten var en anledning til selskabelighed, men de var ikke religiøse. Der opstod et venskab mellem Göring og Rothenberg-familien, så det endte med, at Göring boede hos dem i fem måneder. Ved sin afrejse gav han et brev til Hugo Rothenberg, hvor han takkede for venskabet, og lovede al mulig hjælp, hvis Hugo engang skulle få brug for det.

På høje tid
Når der blev noget at lave en dramadokumentar om, skyldes det, at Hugo 19 år senere benyttede sig af brevet for at komme i kontakt med Göring, der i mellemtiden var blevet en antisemitisk, glødende nazist. Jøden fik foretræde for den højtstående nazist, og han fremførte sit ærinde. Han ville gerne have pas til sine to søstre, som stadig boede i Tyskland. De havde et J i deres pas, så de kunne ikke forlade landet og komme ind i Danmark.

Hugo oplevede Krystalnatten i 1938 og blev klar over, at det var på høje tid, hvis de tyske jøder skulle redde livet. Göring sørgede for, at Hugos søstre fik nye pas uden J, så de frit kunne rejse til Danmark. Men Hugo stoppede ikke med det. I Berlin kom han i kontakt med formanden for Rigsforeningen af Jøder, Paul Meyerheim (Benjamin Kitter), der talte på alle tyske jøders vegne. Göring havde et presserende behov for at skaffe penge til den tyske krigsmaskine, og Paul Meyerheim havde lister med jøder, som var parate til at forlade Tyskland, selvom det betød, at de måtte efterlade alt til nazisterne. Hugo fik ”handlen” på plads, og blev et uformelt forbindelsesled mellem Meyerheim og nazisterne, også efter at udvandring blev illegal. Han hjalp blandt andet Meyerheims familie til Danmark. Hugo fortsatte sin omfattende rejseaktivitet i store dele af Europa helt frem til efteråret 1943. Mere skal ikke røbes her.

Modige mænd
To børnebørn af Hugo medvirker i serien, og Louis Elass Meyer, der er instruktør og idemand til filmen, er en slægtning i tredje generation. Han er den person i serien, der knytter det hele sammen ved at stille de relevante spørgsmål til børnebørnene og til de medvirkende historikere, arkivarer og museumsfolk. Paul Meyerheims barnebarn er med til at kaste lys over sin farfar. Det er den kendte danske journalist og studievært Michael Meyerheim. En af historikerne er Bent Blüdikow, der i 1991 fik udgivet bogen Som om de slet ikke eksisterede: Hugo Rothenberg og kampen for de tyske jøder.

”Hugo - Görings jødiske ven” er den seneste i en række film/serier om modige mænd, der hjalp jøder ud af nazisternes kløer. Tidligere i år kom One Life, og en klassiker er Schindlers liste.

Nazisterne gjorde ikke noget uden at kræve noget til gengæld. Derfor opstod der ofte et etisk problem i forbindelse med at hjælpe jøderne, nemlig en mistanke om at gå nazisternes ærinde. Det skete også i forbindelse med Hugo. Måske var det derfor, hans forbindelse til Göring ikke blev omtalt i familien i de første par slægtled. Serien er endnu en påmindelse om, at antisemitismen ikke var en nazistisk opfindelse. Den var udbredt i hele Europa, så det største problem med at få jøderne ud af Tyskland ikke var udrejsen, men indrejsen i andre lande – også i Danmark. De var jo trods alt kun jøder, og så kom de uden en rød reje på lommen.

Kan ses på DRTV indtil 3. maj 2025.

 

 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.8 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer