• HOUSE OF DAVID SÆSON 2 serie på Prime Video

  • FATHER MOTHER SISTER BROTHER i biografen

  • DE FRIVILLIGE nu på Viaplay udover filmstriben.dk, Disney+, Netflix, dvd og blu-ray

  • PARADISE sæson 2 serie på Disney+

  • DET ANDET OFFER nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • MINDERNES Ø - serie på DRTV

Tema

House of David sæson 2 (serie)

Dramaet om kong Davids storhed og fald fortsætter i sæson 2, med fokus på relationen til Mikal og Jonathan.

DramaTEMA BibelfilmTEMA Serier
Produktionsår: 2026
Varighed: 440 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Jon ErwinJon Gunn,
Medvirkende: Michael IskanderAli SulimanIndy LewisEthan Kal,
Stikord:
 Tro,
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 16.04.2026



KRIGEREN OG DEN KÆRLIGHEDSRAMTE DAVID 

Indblik i følelser og synd
En tv- eller streamingserie bliver ekstra god, når vi får mulighed for at føle med og lære af hovedpersonernes liv og følelser. ”House of David” er en stor og flot produktion, som over mange episoder tager sig tid til at fortælle Bibelens historie om David, og dermed er der også givet masser af plads til livshistorie, baggrundshistorie, følelser og drama.

Ligesom i første sæson af serien er der føjet en del ekstra til, som ikke står i Bibelen. Vi ser blandt andet brødrenes følelser, da David bliver gjort til hærfører. Vi får fortalt baggrundshistorien om Sauls søn, Ishboshet, som bliver forvist og tortureret. Og så får vi et dybt indblik i konsekvenserne af synd. Her er det tydeligt, at seriens producenter er kristne og har ønsket at give et dybt åndeligt indblik i historien om David. Alle hovedpersonerne falder i synd, hvad enten det er vrede, forræderi, begær eller andre ting, som viser sig at have store konsekvenser for dem.

Episke kampscener
Derudover får vi stort anlagte, nærmest episke scener, der minder om serier som ”Ringenes Herre” og ”Game Of Thrones”: Der bliver udgydt meget blod på Davids tid, og kæmpet mange store slag især mod filistrene. Og det får vi alt sammen serveret i episoderne, i flotte kampscener. Og så får vi også et ekstra historisk indblik, nemlig i overgangen fra brugen af bronze til brugen af jern til fremstilling af våben. Det viser sig at spille en stor rolle i sæsonens episoder, med udgangspunkt i, at kæmpen Goliats sværd viser sig at være fremstillet af jern.

Kærligheden
Også kærligheden fylder meget. Kærligheden til Gud. Kærligheden imellem en mand og en kvinde. Kærligheden til kongeriget og tronen. Der er lange sekvenser i sæsonens episoder, hvor for eksempel Jonathan og Ishboshet og David gør kur til de kvinder, de har forelsket sig i. Også dette er der i sagens natur god tid til at dvæle ved i en lang serie, og det er klart, at også her viser ”House of David” sig som en typisk, moderne serie.

Guldkornene
Sæson to er ligesom sæson et fyldt med historiske, åndelige og moralske guldkorn. David er forelsket i Sauls datter, Mikal, men han må ikke gifte sig med hende, og i en samtale med Mikal konkluderer han, at uanset hvad, så vil Gud vende det til noget godt. Han citerer nemlig fra historien om Josef, som til sine brødre jo sagde: ”I ville mig ondt, men Herren vendte det til noget godt.”

I løbet af episoderne lærer David, hvad det vil sige at vælge middelvejen. Den gyldne middelvej. Han lærer at ”sno sig”, og han lærer at sige tingene på det rigtige tidspunkt.

Mine to absolutte favoritafsnit er episode 4 og 8: I episode 4 er vi nået til den årlige Forsoningsdag. Det er her, alle rejser til tabernaklet, som er stillet op et bestemt sted. Vi ser, imens kongefamilien rejser til tabernaklet, at det efterforskes, om David er blevet salvet til konge, og vi ser, at kong Saul meget dristigt vover at stille sig helt op til alteret, foran tabernaklet, og trodse Samuel, som iført ypperstepræsteklæderne er i gang med at ofre på folkets vegne. Det er meget stærkt.

I episode 8 ser vi konsekvenserne af, at Jonathan og David er blevet nære venner, ja, nærmest som brødre, hvilket resulterer i, at Jonathan trodser sin far og irettesætter ham, og der er en meget stærk scene, hentet fra 1. Samuels Bog kapitel 19, hvor Sauls soldater standses af Guds Ånd og profeterer.

Jeg må endnu en gang i høj grad anbefale ”House of David”, især hvis man har det okay med, at serien tager sig god tid til at opbygge en stor og spændende verden, og så kan man som seer glæde sig til store kampscener, stor kærlighed, konsekvenserne af synd og episke scener omkring tabernaklet.

Kan ses på Prime Video.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1104
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer