• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Homeland sæson 5/Nationens sikkerhed (serie)

Homeland 5 følger meget stærkt op på en noget flimrende sæson 4. Den er outstanding, og hovedpersonerne er gennemført nuancerede og troværdige.

DramaThrillerTEMA Serier
Produktionsår: 2015
Varighed: 613 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Daniel AttiasLesli Linka GlatterMichael Cuesta,
Medvirkende: Claire DanesDamien LewisRupert FriendF. Murray Abraham,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 13.01.2017



SERIEN ER FLYTTET TIL TYSKLAND

HBO-serien "Homeland" er stadig min favorit i valget mellem net-tv-serier. Jeg har svært ved at forestille mig, at der kan laves noget bedre. (Den er i øvrigt baseret på en oprindelig israelsk tv-serie). Nå, det er selvfølgelig smag og behag. Men én ting er sikkert: Susanne Bier, gå hjem og læg dig. Hendes miniserie Natportieren, som opnåede en fornem Emmy-pris, var en fin minithriller-serie. Men med "Homeland" er vi oppe i en helt anden liga.

Ingen hurtige og nemme løsninger
Det skriver jeg ikke for at nedgøre Susanne Bier. Hun er en fortræffelig instruktør, og "Natportieren" var meget medrivende. Jeg skriver det for at sige noget om, hvor god "Homeland" er. Den er outstanding.

Man kan argumentere for, at den i modsætning til "Natportieren" og andre lignende kortere serier har rigtig god tid. Nu på 5. sæson med cirka dobbelt så mange afsnit i hver sæson som "Natportieren" har den haft oceaner af tid til at gøre sine hovedpersoner til gennemført nuancerede, troværdige karakterer, samtidig med, at historien afvikles fuldstændig overbevisende, fordi den har tid til at gå uden om lidt hurtige, nemme løsninger.

Kvalitetsforskel i forhold til fx danske serier
Men det er ikke den eneste forklaring på kvalitetsforskellen. Jeg lyttede for nylig til et interview i radioen med nuværende dramachef i DR, Piv Bernth. Samtalen drejede sig om DRs store succes, også internationalt, med forskellige tv-serier, bl.a. "Forbrydelsen", som hun selv var med til at lave. Da intervieweren sammenlignede DRs serier med det bedste fra HBO og lignende selskaber, sagde Piv Bernth, at det ikke var helt sammenligneligt, for i DR er man nødt til at lave noget, der rammer en bred fællesnævner. Man kan ikke satse så snævert, som man kan med de netbaserede serier. Hele familien Danmark (og derefter familien Norge, Sverige, England, Tyskland osv.) skal tilfredsstilles. Netseriernes seer-potentiale er langt større, og derfor kan man tillade sig at have flere specialvarer på hylderne. Det lyder som en fornuftig forklaring på kvalitetsforskellen på "Homeland" og fx "Natportieren" og"Forbrydelsen".

Terrortruslen
"Homeland" sæson 5 følger knivskarpt op på den lidt flimrende sæson 4, som ligesom skulle forsøge at kickstarte hele historien igen efter tre helt suveræne førstesæsoner, som endte meget stærkt og tilsyneladende endegyldigt med den ene af de to hovedpersoners død. Med 4. sæson var det ikke helt klart, hvor vi skulle hen, men det bliver lysende klart i 5. sæson. Vi skulle til Europa, til Tyskland, som nu trues af terror. Det er mildest talt en aktuel drejning. Hovedpersonen Carrie Mathison er stået af spion-ræset. Hun arbejder ikke længere for CIA, men lever i fred i Tyskland med det barn, hun fik med den amerikanske marinesoldat, som var både "bad og good guy" i de første tre sæsoner, og som til sidst ofrede sig for den gode sag.

Men heller ikke i Tyskland kan hun få lov at leve i fred. Terrortruslen banker på, og med dén CIA og det tyske efterretningsvæsen. Og Carrie drages ufrivilligt ind i dramaet.

Gennemsigtighed kontra overvågning
Det bliver for omfattende at gøre rede for det sindrige komplot. Men så meget kan siges, at historien rummer alt, hvad hjerte og hjerne kan begære af menneskelige relationsforviklinger, bedrag, både dobbelt og tredobbelt, samt også en meget vedkommende og aktuel tematisering af spørgsmålet om, hvor vidt et demokrati skal strække sig med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed kontra kontrol og overvågning. Julian Assange kontra CIA. Og heldigvis forfalder historien ikke til politisk korrekte klichéer.

Også i 5. sæson må en hovedperson lade livet. Jeg afslører ikke hvem. Og jeg er i øvrigt ikke engang helt sikker på, at personen virkelig dør. 6. sæson er undervejs (har vist nok premiere i januar 2017), og den øjensynlige dødsscene i det sidste minut af 5. sæson føres ikke helt igennem. Tværtimod falder der i sidste øjeblik et næsten overnaturligt lys ind over scenen, som meget svagt antyder en mulig anden slutning, og som i øvrigt er forbundet med et andet lys kort forinden, da Carrie beder i et kapel.

Og så ikke flere afsløringer. Følg med i næste afsnit!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer