MUSLIMSK MORALISME
Gennem nogle måneder i 2000-2001 blev 16 prostituerede kvinder brutalt myrdet i en af de helligste byer i Iran, Mashad. Byen har et meget stort muslimsk helligsted, Imam Rezas mausoleum, som hvert år samler 12 til 15 millioner besøgende. Men udenfor helligstedet er der i denne Irans næststørste by omkring 5000 prostituerede og en meget stor mængde narkomaner, med narko bragt ind fra nabolandet Afghanistan. De er en konstant udfordring for myndighederne i Iran.
Efter noget tid fandt man morderen, eller edderkoppemorderen, som han også blev kaldt. Det viste sig at være en mand ved navn Saeed Hanaei. Han havde kone og børn. Han tilstod mordene og mente, at han derved tjente Allah. Den hellige by trængte til at blive renset for alt det uhellige. Der var i ganske vidt omfang folkelig opbakning af ham, og en del af pressen forsøgte at tale for hans frigivelse.
Voldsom historie
Om end historien er betydeligt voldsommere end den historie, som lige nu fylder meget i Iran og i pressen herhjemme – moralpolitiets drab af en kvinde, som ikke havde sit tørklæde siddende ordentligt - er der en smag af noget af det samme: den muslimsk kvindeundertrykkende kultur. De for tiden kæmpestore og tilsyneladende ustoppelige folkedemonstrationer i Iran er - modsat den folkelige opbakning af Saaed Hanaei - et opgør med undertrykkelsen af muslimske kvinder, eller i hvert fald et opgør med en rigid regelrethed i det muslimske samfund.
Utildækkede kvælermord
Den svensk-iranske instruktør Ali Abbasi, uddannet på Den Danske Filmskole, har lavet en film om edderkoppemorderen, som derved har en enorm aktualitet over sig. Man kan sagtens forestille sig, at dens oscarnominering fra – lidt pudsigt – Danmark godt kan give pote i kraft af dens aktualitet. Desuden kan den også give pote i kraft af dens kvalitet. Filmen er skruet meget stærkt sammen. Den er en voldsom oplevelse, fordi den ikke lægger det mindste skjul på de allerværst tænkelige scener fra historiens virkelige hændelser. Kvælermordene serveres i aldeles utildækket udgave, ligesom også en prostituerets blowjob udpensles i nogle sekunder.
Filmen er dyster fra ende til anden. Man bliver klar over, hvor dybt siddende den muslimske moralisme er, og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan have for kvinder.
Filmen lægger ud med et citat, som lyder: "Hvert menneske skal møde, hvad det ønsker at undgå." Man kan undervejs overveje, hvad det rammer i filmen, men jeg tror, at det blandt andet angår en af hovedpersonerne, en kvindelig journalist, som arbejder for at finde ud af, hvem morderen er, og må gå igennem både ild og vand for at nå til vejs ende.
Beskyttelse af de svageste
Man kan efter filmen blive taknemmelig for kristendommens totale modsætning til den muslimske moralisme og kvindeundertrykkelse. Ganske vist kan der sørgeligt nok findes eksempler i kirkehistorien på både moralisme og kvindeundertrykkelse, men det står i modsætning til aldeles klare ord i både Det Gamle og Det Nye Testamente om beskyttelse af de svageste, deriblandt kvinder, og Jesu gentagne samvær med "toldere og syndere".
Jeg var begejstret for Ali Abbasis mærkelige film Grænse om svenske trolde. Jeg finder også denne nye film fra ham stærk og vedkommende, men dens meget rå ligefremhed giver den for meget præg af noget lidt simpelt én til én. Det løfter ikke filmen, selvom det umiddelbart har en voldsom effekt. Det havde gjort sig med en mere dæmpet form, med lidt mere plads til refleksionen.
Filmen er kommet på dvd.