Holy Father

En dokumentar, hvor Andrei besøger sin far i klostret på Athos for at prøve at at forstå, hvorfor han forlod familien, da Andrei var lille. Filmen er et eksempel på, at klosterlivet i sig selv ikke gør mennesker mere hellige. Dokumentar, 
Produktionsår: 2020
Varighed: 85 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Andrei Dascalescu,
Medvirkende: Iulia-Paula Niculescu, Constantin Dascalescu, Ana Sofia Dascalescu,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 11.06.2021

HVOR ER DU FAR? 

Den rumænske instruktør Andrei Dascalescu har lavet en hudløs ærlig dokumentar om sin egen søgen efter faderskab. Gennem sin egen linse fokuserer han på den situation, han selv og familien er i. Filmen begynder med, at hans kæreste Paula bliver testet positiv i en graviditetstest. Hun fortæller via internet sin nærmeste familie, at hun skal være mor. Budskabet får en overraskende kølig modtagelse, og man fornemmer en negativ problemstilling omkring moderskab i familien.

For Andrei bliver det til en krise omkring det at skulle være far. Han opsøger sin egen far, der gik i kloster på Athos da han var lille, og som han ikke har set siden. En stor del af filmen foregår i klostret, hvor Andrei mere og mere kommer ind på sin far og får afklaret, hvem han er, og hvorfor faren forlod dem. Dialogen mellem dem er stærk, fordi faren tvinges til at forholde sig til en fortid, han har svært ved at takle.

Forældreskab i krise
Filmen berører forskellige temaer som alle bindes sammen af det overordnede tema omkring forældreskabets krise i vores tid, hvor mange nye forældre kommer fra hjem med fraværende fædre. Den behandler særligt samvær mellem mænd og deres vanskeligheder ved at tale om det, som kommer tæt på, og som virkelig betyder noget.

Den sande religion
Et andet centralt tema er religionen. Andreis far er på mange måder flygtet ind i klostret for at kommer ud af sin egen knibe. I samtalen med Andrei gemmer han sig desværre lang tid i religiøse og bibelske fraser. Det skaber naturligt nok spørgsmål fra og distance til Andrei, og selvom det religiøse liv tydeligvis betyder meget for hans far, sidder man også tilbage med en trist fornemmelse af en mand, som kæmper med at få integreret kristendommen ordentligt i sit liv. Et væsentligt spørgsmål er jo, om ikke hans svigt overfor sin søn råber højere end hans påtagede fromhed fra klostret. Forløsningen i slutningen af filmen kommer ikke direkte ud af troen. Det er nærmere den dybe kærlighed mellem far og søn, som løser knuden. Filmen er et godt eksempel på, at klosterlivet i sig selv ikke gør mennesker mere hellige.

Lader det stå
Det er en stor styrke ved filmen, at den lader tingene tale for sig selv. Den er enkel, rå og ligetil på en måde, som minder om det kendte danske dogme-koncept. Der er næsten ingen musik, og selvom der leges med perspektiverne, er det på en enkel og klar måde. Seeren får lov til at følge med og drage sine egne konklusioner. Filmen er heldigvis ikke bedrevidende. Der er både kritik og selvkritik. Der er flotte scener og en langsom stil. Det er en kunstfilm, som er nem at følge. Den har meget at byde på både for den, som har et forholdsvist harmonisk forhold til sine forældre, og for den, som sidder tilbage med mange smerter og frustrationer.

Kan ses på HBO Nordic.

---