Harry (Osvald Helmuth) er en ældre opsynsmand på en bilkirkegård. Hans eneste løn er, at han får lov til at bo i et skur i hjørnet af pladsen. De få håndører, han tjener, hentes som bud for en grønthandler. Harrys to bedste venner er et par fidusmagere: Bispen (Gunnar Lauring) giver den som gejstlig, der samler ind til velgørende formål, men pengene går lige i hans egen lomme. Og Fyrst Igor (Henning Mouritsen), der bruger hele dagen på at charmere kvarterets kvinder og drømme om den helt store fidus, der vil gøre ham rig.
En dag bliver Harry hentet af politiet. Kvarteret er rystet. Af alle, ventede man mindst, det var Harry, der ville få problemer med ordensmagten. Sådan er det da heller ikke fat: Harry har arvet en fjern slægtning og skal have et for ham enormt beløb udbetalt. Men det, der glæder Harry allermest, er, at en person, han ikke kendte, har tænkt på ham!
Kammeraterne har masser af forslag til, hvad pengene skal gå til, men Harry har en anden plan: Han vil have en kammertjener. En person der tænker på ham hver dag og forkæler ham – for det har han altid savnet. Så ved vennernes hjælp bliver der indrykket en annonce. Kammertjener Fabricius (Ebbe Rode) tager det usædvanlige job og oplever den glæde, at der for første gang er en, der virkelig værdsætter hans arbejde.
Filmen er et hjertevarmt portræt af et fattigt kvarter i København i en svunden tid. Man tager sig af hinanden og glæder sig over de små ting. Filmen er en påmindelse om, at vi alle har værdi som mennesker. Selv bag den værste gavtyv og fidusmager kan der bo et varmt menneske. Og det bud, der leverer dine varer fra grønthandleren, er måske det varmeste af dem alle. Et menneske hvis største ønske er, at der er én, der tænker på ham. Én der vil forkæle ham.
"Harry og kammertjeneren" har en perlerække af fantastiske biroller: Lilly Broberg spiller værtshusholdersken, der drømmer om sin fortid på teatret. Lise Ringheim spiller Magdalene - en ung kunstner, der lever af at sælge halskæder og små skulpturer lavet af affald. Olaf Ussing er autoophuggeren Krause, der har problemer med sit temperament og sit helbred – men ikke mindst er der drengen Heisenberg (Palle Kirk), der vil sende en raket op fra bilkirkegården. "Harry og kammertjeneren" er skrevet af Leif Panduro og har en række lighedspunkter med "Huset på Christianshavn", som Panduro også var forfatter til.
Filmen blev Bent Christensens gennembrudsfilm. Den blev nomineret til en Oscar som "Bedste udenlandske film" og vandt en Bodil for "Bedste Film". "Harry og kammertjeneren" var en af de allerførste film, jeg så i biografen. Jeg har set den flere gange siden og nydt den nyrestaurerede dvd-version. Filmen er efter min mening blandt de allerbedste danske film. Man morer sig kosteligt og får dejlige rørende billeder på nethinden (ikke mindst scenen, hvor Harry og Fabricius går i "Det kongelige Teater" med en klapstol på gaden foran et tændt fjernsyn i radioforretningens vindue). Men ikke mindst får den publikum til at tænke over, om der måske i ens egen omgangskreds er en ensom sjæl, man burde tænke på og forkæle. Det bliver ikke bedre – så seks stjerner til "Harry og kammertjeneren"!