• BUGONIA på dvd og blu-ray

  • HAMNET i biografen

  • MISSION: BÆVER i biografen

  • RENTAL FAMILY nu på dvd og bllu-ray

  • ZOOTROPOLIS 2 nu på dvd og blu-.ray

  • OSCARUDDALINGEN 2026 Bedste film er ONE BATTLE AFTER ANOTHER

  • MR NOBODY MOD PUTIN vinder OSCAR for bedste dokumentar

Tema

Hamnet

Når Oscaruddelingen snart løber af stablen, er Chloé Zhaos ”Hamnet” repræsenteret i otte kategorier. Periodedramaet er visuelt flot og en poetisk fortælling med et mytisk strejf.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaRomanceTEMA Biografiske film
Produktionsår: 2025
Varighed: 125 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Chloé Zhao,
Medvirkende: Jessie BuckleyPaul MescalZac Wishart,
Stikord:
 Sorg,
 Død,










Anmeldelse:

Af: Niels Christian Askholm - 14.03.2026



LEV MED ÅBENT HJERTE 

”Hamnet” er et af årets store Oscar-darlings med otte nomineringer, blandt andet for bedste film. Filmen er instrueret af Chloé Zhao, der løb med to Oscars i 2021 for Nomadland – for bedste film og bedste instruktør. I øvrigt som kun den anden kvindelige instruktør i historien til at vinde sidstnævnte pris.

”Hamnet” er baseret på Maggie O'Farrells roman fra 2020 af samme navn. Historiens umiddelbare trækplaster er den store engelske dramatiker William Shakespeares liv, mens omdrejningspunktet faktisk er hans familie, i særdeleshed hans hustru Agnes.

Jessie Buckley står for en enestående og Oscar-værdig portrættering af Agnes. Hun er en empatisk og viljestærk kvinde med en stærk intuition. Hun siges at være datter af en skovheks og har en dyb forankring i skoven og naturen. Den yngre Will, spillet af Paul Mescal, forelsker sig hovedkulds i hende, og snart høres der både kirkeklokker og barnegråd. De får sammen datteren Susanna samt tvillingerne Hamnet og Judith. Will er dog ikke tilfreds med tilværelsen på landet og rejser derfor til London for at etablere sit forfatterskab og samtidig klargøre et nyt hjem for familien.

Sorgproces og forløsning
Under et af Wills ophold i London, rammes Judith af pesten, som gør hende alvorligt syg. Sygdommen spredes til Hamnet, og før Will når hjem, er det for sent. Hamnet dør en smertefuld død i armene på Agnes.

Herfra handler filmen om Agnes og Wills forskelligartede reaktioner og bearbejdelse af sorgen. Agnes er i en dyb eksistentiel sorg med en vis portion vrede og skyld rettet mod Will, da han ikke var der, da deres søn døde en grufuld død, og efterfølgende forlader han familien igen for sin karriere i London.

Tilsyneladende virker han mindre sorgbetynget, men det skal vise sig, at Wills sorgproces forløses i hans forfatterskab i et stærkt emotionelt bånd af fællesskab.

At være eller ikke at være
”Hamnet” byder på rigtig meget godt. Brillant performance fra Jessie Buckley, og en bemærkelsesværdig præstation fra den kun 11-årige Jacobi Jupe, der spiller Hamnet. Produktionsdesignet er en fryd af se på gennem polske ?ukasz ?als subtile og poetiske kameraarbejde.

Historiemæssigt er dens force klart mystikken omkring Agnes, den spirituelle tone og de mange varslinger undervejs. En rørende Kristus-skikkelse ses hos Hamnet i hans selvopofrelse for søsteren, idet han snyder døden til at tage ham i stedet.

Selve fortællingens præmis om, at Hamnet genopstår som Hamlet i Shakespeares tragedie er dog en smule søgt. Der er unægteligt karaktermæssige og tematiske lighedspunkter, men slet ikke i en sådan grad, som filmen lægger op til i den poetiske forløsning.

Generelt er tonen kunstnerisk balanceret, men synes dog konstant på randen til det melodramatiske. Filmens biroller og bifortællinger er forglemmelige, mens det seværdige skal findes hos hovedkaraktererne og deres følelsesliv. Fire store stjerner til Zhaos Oscarbidrag.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1097
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer