EN RIGTIG GRU-FULD 3'ER
Gru er tilbage på det storelærred i den tredje film i serien om Gru og de tre adoptivdøtre. Men, hvor 2'eren sluttede med, at han blev agent og kæmpede imod andre skurke, begynder denne film med, at han og konen Lucy bliver fyret fra jobbet. Super 80'er-skurken Balthazar Bratt har nemlig igen-igen undsluppet Gru. En ulykke kommer sjældent alene, og inden den lille familie når at falde til med arbejdsløse forældre, bliver de hentet til et fremmed land for at møde Grus ukendte tvillingebror. Broren Dru er nærmest Grus modsætning, hvilket selvfølgelig giver anledning til en masse sjov. Spørgsmålet er nu, om Gru kan genvinde sit job, og om hvordan han håndterer at være bror for en til tider vanskelig tvillingebror.
Den røde tråd
Hvis man kender til de andre film i serien, vil man hilse alle de kendte ansigter velkommen igen. Den noget spøjse familie er tilbage, og selv de velkendte gule minions spiller også en rolle i filmen. Agnes er stadig besat af bløde enhjørninger, Edith er stadig en ballademager, og Gru er stadig inderst inde en skurk. Men, hvor især den første film i serien havde en meget tydelig og original historie at fortælle, har 3'eren meget vanskeligt ved at finde ud af, hvad den egentlig vil. Det er lidt, som om filmen er sammensat af mindre historier, der ikke rigtigt hænger sammen. De er selvfølgelig blandet sammen, så tvillingen deltager i jagten på skurken, osv. – men fortællingerne er aldrig rigtig afhængige af hinanden, hvilket tydeligst kommer til udtryk ift. fortællingen om de gule minions, der praktisk talt har deres egen fortælling et helt andet sted i verden.
Sjov og ballade
Ligesom med de andre film i serien er der stor fokus på humoren. Det er den samme velkendte slapstik – falden på halen humor - som vi kender fra de andre film. De har ikke opfundet nogen dyb tallerken, men for os, der kan lide konceptet, er det meget vanskeligt ikke at grine. Det er på ingen måder originalt, men filmskaberne har tydeligt forsøgt at lægge nogle voksen-jokes ind. Ligeledes er der utroligt mange fine detaljer i baggrundene, og hvis man som forældre gruer for at se kedelige familiefilm med sine børn, vil man ved at se denne film blive gladelig overrasket over opfindsomheden og de fine små detaljer.
Tematisk forvirring
Filmen har ikke et overordnet tema, men der er mange fine små temaer, bl.a. forældre-barn relation, rigtigt og forkert, accept og afvisning. Ligeledes er der heller ikke noget grænseoverskridende i den, og den kan sagtens ses af alle.
Det er på ingen måder en fremragende fortælling, men de fleste vil kunne hygge sig med filmens fjollede karakterer og semidumme jokes. Hvis man kun har set 1'eren, vil man blive skuffet – men hvis man var ok med kvalitetsfaldet i 2'eren, så vil man også kunne hygge sig med 3'eren.