• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Great Expectations

En snobbet overklasse og en ærlig og næstekærlig underklasse. Det er rammen for de fleste af Charles Dickens berømte romaner.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2012
Varighed: 128 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Mike Newell,
Roman/manuskript: Charles Dickens,
Medvirkende: Helena Bonham CarterRalph FiennesHolliday GraingerJeremy Irvine,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Per Breindahl - 28.01.2014



Overklassen er gennemrådden – enten har den travlt med at leve i luksus uden at bekymre sig om andre overhovedet eller også har den travlt med at skrabe endnu større formuer sammen. Underklassen derimod er ærlige og arbejdssomme. Selv om de intet har, har de alligevel plads til menneskelighed, gavmildhed og omsorg. Det er det gennemgående tema i hele Charles Dickens forfatterskab – herunder også i filmen "Great Expectations".

Hovedpersonen er den forældreløse dreng Pip, der er i lære som grovsmed hos sin svoger Joe. Mange underlige skæbner fra både under- og overklasse krydser Pips vej: Der er en undvegen straffefange Abel Magwitch; den rige og skøre Miss Havisham, der fortsat går rundt i sin brudekjole; adoptivdatteren Estella, som Pip omgående kaster sin kærlighed på, selv om hun er opdraget til at blive hjerteløs og uden empati. Hendes opgave er at knuse mænds hjerter!

I "Great Expectations" leger Charles Dickens med forskellen mellem over- og underklasse ved at opfylde underklassedrengen Pips drømme om, at han en dag kan skifte smedjen ud med Londons saloner. En dag står en fin Londonadvokat i den lille smedje og fortæller, at en rig person, der ønsker at være hemmelig, vil betale for, at Pip kan oplæres og leve som gentleman. Pip griber chancen – i et håb om, at det kan føre ham tættere på sin elskede Estella.

Dickens beretning er filmatiseret mange gange. Denne version er meget flot. Der er ikke sparet på noget for at tegne et filmisk flot billede af London under den tidlige industrialisering. Skuespilkunst, lyssætning, fotografering – alt spiller sammen for at skabe en flot film.

Filmen og fortællingen giver sig ikke ud for at være realistisk – den er skrevet som grotesk satire. Dette strammer filmen yderligere op, både billedsprog og dialog understreger Dickens pointer med stor vellyst.

Dickens selv blev født ind middelklassen i 1812, men da han var 12 år kom hans far i gældsfængsel, og Charles blev taget ud fra skolen for at arbejde på fabrik. Men det lykkedes ham at arbejde sig op i samfundet, og 10 år senere blev han ansat som journalist. Fra den position lykkedes det ham at få trykt en række romaner som føljetoner i aviserne. Allerede i samtiden blev Dickens en superstar, og titler som Pickwickklubben, Oliver Twist, Store forventninger og Et juleeventyr hører til blandt verdenslitteraturens største. Derfor er det heller ikke underligt, nye genererationer af filmskabere vil prøve kræfter med dem.

Med temaer som det at gøre godt mod fattige, at rigdom ikke i sig selv fører til lykke, og at vi har ansvar for hinandens liv, er der meget i Charles Dickens forfatterskab – herunder også "Great Expectations" – der stemmer godt overens med nogle af de grundlæggende kristne værdier.

Versionen Store forventninger er også anmeldt.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer