STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd
DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray
SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc
THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
Historien om Gandhi er – ligesom historien om Mandela og Dalai Lama – vigtige historier at fortælle, også på film. Ikke uden grund vandt "Gandhi" en Oscar for bedste film i 1982. Skuespilleren Ben Kingsley (som selv er halvt inder) er helt perfekt i rollen som Gandhi, eller – som han rigtigt hedder – Mohandas K. "Mahatma" Gandhi – og filmen fortæller i et passende tempo (den varer over 3 timer) den vigtige historie, både om Gandhi og om problemerne med undertrykkelse og om denne vigtige del af vores verdens historie.
Instruktør Richard Attenborough (også kendt for sin film om C.S. Lewis, Shadowlands) lavede med "Gandhi" en både stor, voluminøs og meget autentisk film.
Det mest bevægende i filmen er de nærgående beskrivelser af Gandhi selv. Scenerne, hvor vi lærer ham at kende som menneske og får indblik i tanker og overvejelser. Det er karakterskuespil af høj karat – ligesom Morgan Freemans fremstilling af Mandela i Invictus.
Der er naturligvis også masser af store scener af historisk-politisk karakter i filmen, og de er forsøgt fremstillet så historisk korrekt som muligt og er som sådan interessante, men det er stadig, uden tvivl, de nærgående beskrivelser af Gandhi, der for mig gør filmen mere seværdig og lærerig.
Filmen begynder i 1948, da Gandhi i en alder af 79 år myrdes i Delhi af en fanatisk hindu. Derefter spoles tiden tilbage, til 1893, hvor Gandhi smides af et sydafrikansk tog, fordi han er inder og rejser på første klasse. Gandhi opdager, at lovene er forudindtagede imod indere og beslutter derfor at starte en ikkevoldelig protest for alle inderes rettigheder i Sydafrika.
Efter utallige arrestationer og uønsket opmærksomhed fra store del af verden, giver regeringen endelig efter og anerkender rettighederne for inderne – men stadig ikke for de indfødte sorte i Sydafrika (apropos Mandela). Efter denne sejr inviteres Gandhi tilbage til Indien, hvor han nu dyrkes af mange mennesker som en nationalhelt og opfordres til at tage kampen op for Indiens uafhængighed af det britiske imperium.
Som sagt er der mange stærke og afgørende scener i filmen, som både fremkalder glæde, vrede og sorg hos tilskueren (som fx billederne fra massakren i 1919, hvor britiske soldater skyder på hundreder af ubevæbnede indere).
Men det er først og fremmest de "små" ting, de tætte beskrivelser af Gandhi, de små samtaler, et glimt i øjet, osv., der gør filmen interessant og langtidsholdbar – og giver en beskrivelse af først og fremmest manden og dernæst den bevægelse, han stod for.
Gemmer din stemme...
