ALLES KAMP MOD ALLE
Da filmen om gadekatten Bob udkom i 2016, blev den en kæmpe succes. Filmen byggende på den virkelige beretning om den hjemløse misbruger James Bowen, der bliver bedste ven med den røde hjemløse hankat, Bob. De to redder bogstavelig talt hinanden ved simpelthen at have brug for hinanden. Brug for nogen at elske og vise ansvar for. Nogen at dele liv med.
Dyreværnet truer venskabet
Nu er der kommet en opfølger, en julefilm om Bob og James. James er kommet ud af sit misbrug, men lever stadig på fattigdomsgrænsen. Han har hverken penge til mad eller husleje. Hver dag er en kamp for at overleve og tjene lidt håndører ved at spille på gaden, mens han står med Bob på skulderen. Men selv blandt de hjemløse er der kamp om at få penge og retten til at stå på gaden. De hjemløse er indbyrdes konkurrenter, og kan man gøre noget for at få hinanden skubbet ud, så gør man det. Det er tilsyneladende alles kamp mod alle selv på de billigste rækker. Men det er ikke Bobs og James' eneste bekymring. Dyreværnet overvejer at fjerne Bob fra James, og det er en seriøs trussel mod de to uadskillelige venners liv. Ud over denne hovedhandling tager filmen også ensomhedsproblematikken op. Julen minder måske mere end på noget andet tidspunkt James om, hvad det vil sige at være ensom, når man rent faktisk er det. Det handler om fællesskab kontra at være alene.
Et rigtigt juleeventyr
Men da alt ser sortest ud, ja ... uden at afsløre for meget, så viser det omgivende samfund sig pludselig fra sin pænere side, da James og Bobs fælles liv står på spil. Pludselig bakker alle - høj som lav - op om de to. Ellers ville det jo heller ikke være et rigtigt juleeventyr. Men dyreværnsfolkene er nogen emsige nogen, der kører fuldstændig efter love, regler og paragraffer, så om Bob og James klarer skærene, ja, det er man jo nødt til at se filmen for finde ud af. Man sidder bagefter og tænker, hallo, havde du virkelig en lille klump i halsen undervejs, og pudsede du godt nok bevæget næse, da Bob fik madforgiftning på grund af at have spist fordærvet kylling ... men suk ja, man er vel katteelsker ... eller også bliver man bare lettere grådlabil i min alder.
Forudsigelig, men hjertevarm
Virkelighedens Bob døde sidste år, men ellers er han faktisk selv med i mange af filmoptagelserne, dog også med katte-stand-in. Julens budskab om godhed og næstekærlighed er en del af bagtæppet til filmen, men uden særligt tydelige eller dybe kristne referencer, derimod bliver buddhismen nævnt et par gange. Atter spilles hovedrollen James Bowen af Luke Treadaway, og han er bare så god i den rolle. Men selv om handlingen ærlig talt er alt, alt for forudsigelig og ret banal, ja så er det en lille hjertevarm film om mennesker (og en kat) på samfundets bund og om venskab i december. Filmen når slet ikke samme højder og dybder som A Street Cat Named Bob, ikke mindst fordi den bliver plastret fuldstændig ind i sukkersød sentimentalitet. Det er dog stadig en feel-good film, som man kan fornøje sig med i juletiden, uden at man kommer til at ligge søvnløs bagefter, og som trods alt minder én om, at ikke alle har det lige nemt i juletiden, - der er koldt på gadeplan også for dem med varme hjerter.
Kan ses på Blockbuster.dk.