• BRIDGET JONES: VILD MED HAM nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • SKYGGEJAGT i biografen

  • Bibelfilm-serien THE CHOSEN nu sæson 5 på Netflix

  • FOR FULD MUSIK nu på dvd udover i biografen

  • Den kristne film INFIDEL TV2 | 17-08-25 | kl. 02.05

  • BLIV FILMANMELDER FOR FILM&TRO se mere

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til den danske thriller VEJEN HJEM

Tema

Før mørket

Juleaften 2013 blev dramatisk for Læger uden grænser under borgenkrigen i Den Centralafrikanske Republik. En muslim søgte tilflugt i deres klinik, men den kristne milits krævede at få ham udleveret.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThriller
Produktionsår: 2025
Varighed: 80 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Eirik Svensson,
Medvirkende: Kristine Kujath ThorpChris DjumaTracy GotoasAlexander Karim,
Stikord:
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 08.08.2025



DRAMATISK HJÆLPEARBEJDE 

Med "Før mørket" er det lykkedes et norsk filmhold at lave en dramatisk film, der holder spændingen hele vejen, og samtidig giver indblik i en af de store humanitære katastrofer, som vi stort set ikke hører om i medierne. I 2013 var der borgerkrig mellem kristne og muslimske militser i Den Centralafrikanske Republik, der grænser op til Congo og Sudan. 100.000 kristne var flygtet til flyvepladsen i hovedstaden Bangui. Læger uden grænser var den eneste hjælpeorganisation på stedet. De havde en klinik, som var ledet af Lindis Hurum fra Norge. Hun skrev senere en erindringsbog. Filmen er blevet til med afsæt i denne bog. Den bygger altså på virkelige hændelser. Nærmere bestemt en dramatisk begivenhed, som fandt sted i løbet af 14 timer den 24. december 2013.

Et dilemma fra det virkelige liv
Flygtningelejren er beskyttet og kontrolleret af kristne militser, som Lindis Hurum, der i filmen kaldes Linn (Kristine Kujath Thorp), må samarbejde med. Hendes kontaktmand er Victor, der har kontrollen med militsen. Handlingen tager fart, da en muslimsk mand søger tilflugt på klinikken, fordi hans familie er blevet overfaldet, mishandlet og dræbt af den kristne milits. Nogen har set ham gå ind på klinikken, og nu samles en stor gruppe vrede kristne foran klinikkens port for at få ham udleveret. Linn ved, at hvis de får ham, vil det betyde den sikre død. Handlingen drives frem af det dilemma, hun står i. Skal hun udlevere ham, eller skal hun fortsat skjule ham og dermed risikere, at klinikken bliver stormet af den blodtørstige hob, og teamet dermed er i livsfare? Det vil ske, når udgangsforbuddet træder i kraft, og dermed hænger der en effektiv tidsfrist over situationen. Sideløbende følger vi med i det drama, som dagligdagen på en lægeklinik i en krigsscone udgør.

Godt filmhåndværk
"Før mørket" er fornemt produceret. Manus balancerer fint mellem ydre action og indre personlige kampe. En balance, som skuespillerne også mestrer. Fotografering og scenografi tager os med helt ind i begivenhedernes centrum. Flere skuespillere og statister er fundet i Paris blandt flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik. I det hele taget er det lykkedes at gøre det hele troværdigt, også i detaljerne.

Lad etikken blive udfordret
I det ydre er borgerkrigen en konflikt mellem to religioner. Der er andre stærke kræfter i spil, men det interesserer filmen sig ikke for. Den skildrer heller ikke hverken kristendom eller islam. Læger uden grænser er en humanitær organisation, og den kristne milits er der intet kristent over. Militslederen Victor siger på et tidspunkt: ”Mine folk trænger til hævn. Hævn er terapi for dem.”

Man kan se "Før mørket" som underholdning, hvis man holder af spænding. Man kan også se den, hvis man holder af at få afprøvet sine holdninger og blive udfordret af etiske dilemmaer. Man kan se den for at identificere sig med troværdige mennesker i udfordrende situationer, og så kan man se den for at blive klogere på, hvad der også lige nu er vilkårene for tusindvis at mennesker i det centrale Afrika.

Kan ses på Blockbuster.dk



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1074
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer