• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Tema

Flugt

Historien om dig er med til at gøre dig, til den du er. Men hvad nu hvis din historie er løgn, og du er den eneste, som kender sandheden? Det er den afgørende problematik i den danske animerede dokumentarfilm.

AnimationDokumentarTEMA Danske film
Produktionsår: 2021
Varighed: 89 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jonas Poher Rasmussen,
Medvirkende: Stemmer: Daniel KarimyarFardin MijdzedehMilad Eskandari,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Christian Thomsen - 07.02.2022



HVEM ER AMIN? 

Det spørgsmål står ubesvaret for publikum, da filmen begynder. Og man fornemmer også, at det stod uklart for Amin, da han indledte en række interviews med instruktør Jonas Poher Rasmussen forud for filmen. Rammefortællingen i "Flugt" er netop disse interview-situationer, som pågår, mens vi ser Amins historie udspille sig gennem flashbacks.

På flugt
I 90'erne flygtede Amin med sin familie fra Afghanistan, hvor borgerkrigen rasede, og Taleban kæmpede for at få regeringsmagten. Efter et frygteligt ophold i Rusland sendes Amin afsted mod Danmark i hænderne på en dyrt-betalt menneskesmugler. Han får et nyt pas og en ny, opdigtet baggrundshistorie. En historie han er nødsaget til at gøre til sin egen, og det kommer til at forfølge ham gennem voksenlivet.

Stilen underbygger pointen
Det er ikke så ofte, vi ser en animeret dokumentarfilm i de danske biografer. Men animationen viser sig at være et særdeles effektivt fortællegreb i denne historie. Den giver anonymitet til ’Amin’, og det understreger netop filmens pointe. Amin er nødt til at gøre op med den historie, han har gjort til sin, for at kunne gå en tryg og ærlig fremtid i møde sammen med sin kæreste, Kasper. Animationen gør på samme tid historien nærværende og distancerende. Den giver ikke følelsesmæssig distance, men den grumme historie som Amin fortæller, er til at holde ud at se på, da det jo ’bare’ er animation. Og samtidig føler man smerten. Små live-action klip fra tv- og nyhedsudsendelser, som af og til bryder animationen, minder os om, at historien er barsk virkelighed.

Historien former os
Det er en medrivende og rørende film, som alle burde se. Mange af os har på den ene eller den anden måde en relation til én eller flere, som har været på flugt fra et samfund, hvor livsbetingelserne ikke har været de samme, som i trygge Danmark. Alle, som er flygtet fra krig, sult eller fattigdom, har en historie med sig. En historie som måske aldrig er blevet fortalt. Flugt giver stof til eftertanke i mødet med disse mennesker.

Vores historie og det, vi har med i bagagen, er med til at gøre os, til dem vi er, men det er ikke alle, som har måttet kæmpe lige så hårdt som Amin for at finde frem til, hvad det egentlig er. Jeg kommer til at tænke på et citat fra den afdøde komiker og skuespiller Robin Williams: ”Everyone you meet is fighting a battle, you know nothing about. Be kind. Always.”

"Flugt" er Oscarnomineret i hele tre kategorier: Bedste internationale film, bedste dokumentar og bedste animationsfilm.

"Flugt" kan ses på DRTV indtil 7. februar 2023 og er kommet på dvd.

Film og flygtninge.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.8 af 6. 26 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

adam, 03-04-22 13:42:
Det er en fantastisk dokumentar :)
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1008
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer