Finding Altamira

Et fund af ældgamle hulemalerier i 1879 skaber konflikt mellem videnskab og kirken i en tid, hvor videnskaben langt hen ad vejen tror på darwinismen. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2016
Varighed: 97 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Hugh Hudson,
Medvirkende: Clément Sibony, Rupert Everett, Antonio Banderas,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.09.2017

NYE FUND UDFORDRER TRO OG VIDENSKAB

Det var en overraskende god oplevelse at se denne film om den første opdagelse af ældgamle hulemalerier i Spanien. Overraskende, fordi den blandt andet handler om en konflikt mellem videnskaben og kirken, og sådanne film plejer at være ret enøjede på videnskabens side. Her er der både sympatiske og usympatiske personer og holdninger på begge sider. Der er troende, som enkelt, ærligt og enfoldigt forholder sig til deres tro og til videnskaben, og der er en præst, som er så usympatisk, at han nærmest bliver en parodi. Det samme gælder en del af videnskabsmændene.

Videnskaben accepterer ikke fundet
Filmen er baseret på de virkelige hændelser, da hulemalerierne i Altamira blev opdaget. Rigmanden Marcelino Sanz de Sautuola (Antonio Banderas) er ivrig amatørarkæolog. Han mænger sig med de ansete og anerkendte videnskabsmænd. En dag i 1879 finder en hund tilfældigvis indgangen til en hule på Marcelinos jord. Sammen med sin niårige datter Maria begynder han at udforske hulen. Maria opdager fantastiske malerier af bisonokser på hulens loft. Opdagelsen skal fremlægges for den videnskabelige elite ved en stor kongres i Lissabon. Marcelino får den ærefulde opgave at præsentere fundet af hulemalerierne, som han og enkelte andre har skønnet til at være 10.000 år gamle. Dette er voldsomt provokerende for en del videnskabsmænd, som er overbeviste om, at darwinismen har ret i, at jorden på det tidspunkt var beboet af en primitiv overgangsform mellem aber og mennesker. Udfaldet i Lissabon er, at Marcelino bliver beskyldt for falskneri. En af videnskabsmændene påpeger, med applaus fra forsamlingen, at hulemalerierne må være nye, og hans argumenter betyder, at Marcelino bliver miskrediteret og vanæret i aviser og tidsskrifter.

Maria knytter sammen
Maria har så central en rolle, at hun næsten bliver hovedpersonen. Hun knytter det hele sammen med sin nysgerrighed og sine gammelkloge observationer. Hun er morsom, rørende og god til at sætte tingene i relief, og så kan hun sin katekismus. Hun har en livlig fantasi, som skildres ved, at der indimellem dukker levende bisonokser frem på filmens billedside. Det virker meget flot, men et par gange sidder man og undrer sig over, hvordan de har fået bisonokserne til at opføre sig, som de gør. Alt kan åbenbart lade sig gøre, når man har et par dygtige computernørder.

Spænding mellem tro og videnskab
Filmen får ikke sat forholdet mellem tro og videnskab på plads, men den får debatten nuanceret. Videnskabelige synspunkter bliver golde, når de lukker af for teorier, som betyder en revision af det vedtagne. Og troen dør, når den bliver spændt for præstens selvglade og ukærlige vogn. Spændingen mellem tro og videnskab skildres i forholdet mellem Marcelino og hans kloge og troende hustru. Den bliver blandt andet aktualiseret i deres forskellige opfattelse af, hvordan Maria skal opdrages.

Man kan ikke sige, at instruktøren har valgt side i filmens konflikter. Han skildrer både den kristne tro og den ærligt søgende videnskab sympatisk. Vi kender ham fra Viljen til sejr, hvor den kristne tro skildres positivt.

Kan ses på blockbuster.dk.

---