• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

En pilgrims død (serie)

En Pilgrims Död

Ud fra en nyere teori om, at motiv og gerningsmand skal findes inden for politiets rækker, giver en svensk tv-serie et muligt svar på, hvem Olof Palmes morder var.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThrillerTEMA Serier
Produktionsår: 2013
Varighed: 232 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Kristoffer Nyholm,
Medvirkende: Rolf LassgårdHelena af SandebergClaes Malmberg,
Stikord:
 Mord,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 27.12.2013



Et nationalt traume
Den svenske tv-serie "En pilgrims død" kan ses som et forsøg på at gøre noget ved det nationale traume efter Olof Palmes død i 1986. Et nationalt traume er en krise, som påvirker et lands forestillinger gennem længere tid. Et nationalt traume forekommer fx, når én eller flere personer med tilknytning til et land bliver dræbt. I Danmark taler vi om tabet af Sønderjylland i 1864 som et nationalt traume, og i Sverige nævnes Estonias forlis i 1994 og Palme-mordet i 1986.

Tv-serien "En pilgrims død" bygger på Leif G.W. Perssons trilogi Velfærdsstatens fald, og den bygger på en af de nyere teorier omkring mordet: at motiv og gerningsmand skal findes inden for politiets eller Säpos egne rækker.

Sjusket politiarbejde
Tv-serien tager udgangspunkt i, hvad mange stadig i dag er enige om: at politiets efterforskning i månederne og årene efter mordet i 1986 var sjusket, og at det var en tilfældig syndebuk, der i første omgang blev dømt. Således ser man i tv-serien, hvordan politifolk er fordækte, dækker over hinanden og i det hele taget virker meget uprofessionelle.

"En pilgrims død" fortæller om en gruppe kriminalbetjente, som i nutiden – 2013 – af Palmes tidligere højre hånd bliver bedt om at gennemgå bevismaterialerne igen. Imens denne nye efterforskning foregår, skifter serien i lange flashbacks tilbage til årene frem til mordet, dvs. 1984-1986.

Her skal man som seer holde tungen lige i munden ved de første 2 afsnit, så man bemærker, hvad der er nutid, og hvad der er datid. Det tager desuden et stykke tid at lære de forskellige personer at kende. Serien er, i sagens natur, meget indforstået svensk.

"En pilgrims død" minder ganske meget om den måde, den danske beretning om Blekingegadebanden er blevet lavet både som dramaserie og tv-dokumentar.

Tv-seriens bud på en morder
Udgangspunktet for "En pilgrims død" er teorierne om, at Olof Palme under dæknavnet "Pilgrim" var tidligere allieret med USA, eller direkte spion for USA, men gik over til at være russisk spion. Det fylder godt og vel halvdelen af handlingen, at man efterforsker, hvorvidt det er sandt. På et tidspunkt i serien er beviserne så klare – i form af billeder og dokumenter – at man ikke er i tvivl om, at Palme var spion. Men tv-serien benytter sig her af sine muligheder for at lege med virkelighed og fiktion, og man ser en person brænde alt materialet, så det ikke kan bevises. Tv-serien leger altså med tanken om, at Palme måske var spion, men sørger selv for, at tanken kun forbliver gisninger, fordi bevismaterialet i filmen brændes.

Anden halvdel af handlingen i "En pilgrims død" fokuserer på, hvem det var – altså inden for politiets egne rækker – der besluttede at myrde Palme.

Man vælger at give et meget konkret bud på, hvem – eller: hvilke type – der kunne have valgt at myrde Palme, nemlig chefen for Säpos eksterne afdeling. Man skal dog være opmærksom på, at denne person i tv-serien og i bogen bag er fiktiv. Teorien giver i hvert fald mulighed for at overveje, hvilken type person inden for politiets egne rækker, der kunne have begået mordet (eller fået en anden til at begå det).

Jeg synes "En pilgrims død" er spændende i det lange løb, men det tog mig de 2 første afsnit, før jeg for alvor var med i handlingen og havde styr på persongalleriet og skiftet mellem nutid og datid.

For de interesserede er der mange flere informationer – især konspirationsteorier – på palmemordet.dk



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer