DESPERATE VALG OG DERES KONSEKVENSER
Vi begynder med at følge to politibetjente og nære personlige venner, Andreas (Nikolaj Coster-Waldau) og Simon (Ulrich Thomsen). De tager ud til noget ballade i en lejlighed. Her møder de en gammel kending, narkomanen Tristan (Nikolaj Lie Kaas). Sammen med luderen Sanne (Lykke May Andersen) har de fået en lille dreng, Sofus. Sofus får helt klart ikke den nødvendige pleje – mest pga. Tristans nærmest sindssyge adfærd. Sofus er ikke den eneste baby i fortællingen, idet Andreas og hans svenske kone Anne (Maria Bonnevie) langt om længe har fået deres store ønske opfyldt og nu passer lille Aleksander. Da Aleksander en morgen er vuggedød, reagerer Anne ved at ville tage sit eget liv. I dyb desperation foretager Andreas sig noget, som for ham at se kan løse to desperate situationer. Han bytter den døde Aleksander ud med Sofus, mens Tristan og Sanne sover rusen ud. Derved reddes Sofus fra en forfærdelig skæbne og Anne reddes fra selvmord ved at få en dreng igen! Om projektet lykkes eller ej, vil jeg ikke afsløre – det bør nydes undervejs i filmen, hvor der opstår nogle komplikationer, der virkelig overrasker.
Veldrejet drama med undertoner
Filmen fungerer rigtig godt som drama: spændende plot med tvists undervejs; gode skuespillere, der giver filmen både dybde og tempo og nogle følelsesmæssige dilemmaer, de fleste af os nemt kan sætte os ind i. Som sådan er det en rigtig god film. Lykke May Andersen får her en god debut i filmens verden. Filmen er en dansk/svensk samproduktion, så Annes forældre er kendisser fra den anden side af sundet, nemlig Peter Haber (bedst kendt som kriminalkommissær Martin Beck) og Ewa Fröling (der jo er med i meget godt fra Sverige).
Man kan naturligvis ikke lade være at overveje filmens etiske problemstillinger. Bier giver vel ikke selv nogen facitliste i denne film, men jeg gik fra biografen med fornemmelsen af, at filmen ret tydeligt sagde: "Hvis du står i en desperat situation og synes, at der kun er én mulig udvej, der godt nok går stik imod det, du ellers står for - så pas på! For det er slet ikke sikkert, du kan se alle vigtige faktorer i det regnestykke." I hvert fald ser jeg filmen som et forfriskende indslag i en tid, hvor så mange danske film ensidigt priser de følelser, vi lige i det desperate øjeblik har, og anbefaler os at følge disse følelser blindt.
Lidt for realistisk
Egentlig er filmen vel hverken specielt hverdagsrealistisk eller ekstrem. Den er nok et sted midt imellem: det her kunne ske, men det sker – Gud ske lov – sjældent. Til sidst synes jeg dog, at tempoet og intensiteten fiser lidt ud af filmen. Det er der, hvor Simon reder trådene ud og bringer styr på det hele igen. Det er næsten for realistisk – og dermed lidt kedeligt. Men måske er det helt i orden, at Bier ikke vælger at slutte med et melodramatisk fyrværkeri. I hvert fald giver det hende mulighed for at afslutte filmen med en feel happy-oplevelse, der viser, at fremtiden nok tegner sig lysere for flere af de implicerede, end det så ud til, mens adrenalinen pumpede rundt.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.