• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Emma

Den nye udgave af Jane Austens roman Emma lægger vægt på det komiske og det absurde og det alvorlige midt i det morsomme - en vellykket udgave med masser af romantik.

DramaKomedieRomance
Produktionsår: 2020
Varighed: 125 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Autumn de Wilde,
Roman/manuskript: Jane Austen,
Medvirkende: Miranda HartJohnny FlynnBill NighyAnya Taylor-Joy,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 09.03.2020



EMMA I NY DRAGT

Jane Austen ... ja, for nogle ... ikke mindst kvinder, vil bare forfatternavnet få øjnene til at glimte. Jane Austen leverer masser af britisk romantik. Ikke så få gange er hendes roman Emma blevet filmatiseret i mere eller mindre heldige udgaver. Og nu i 2020 har den sidste fået premiere, og det i en absolut mere heldig udgave. Her bliver der lagt vægt på det komiske, det absurde og det alvorlige midt i det morsomme, og det er virkelig vellykket. Det er de store følelser i en meget lille handling.

Enkle virkemidler
Der er måske ikke den store følelsesmæssige og psykologisk dybde og tyngde i "Emma", og den rummer et ret omfattende persongalleri, så man for alvor må holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange navne og indbyrdes forbindelser, men 2020-versionen er i den grad blevet peppet op og er en fornøjelse at se. Faktisk sad vi (tre kvinder) og klukkede i store dele af filmen. Persongalleriet er besat af nogle helt brillante skuespillere, som med enkle virkemidler og stor pudseløjerlighed virkelig forstår at gøre hele setuppet meget morsomt i flere scener. Dog er der som i de øvrige udgaver af "Emma" mange, meget lange ordskifter, der gør dialogen tung indimellem. Derfor er det måske netop de ordløse scener, der virker stærkest og mest intense.

Romantiske forviklinger
Handlingen er umådelig enkel: Emma bor med sin gamle far i et stort hus, - hun tilhører den bedre del af middelklassen, og i datidens samfund var det virkelig af fuldstændig afgørende betydning, at man tilhørte den rigtige klasse og havde den rigtige arv og status med sig. Emma er forkælet og selvrådig og af og til lidt svær at holde af. Hun ser det som sin livsopgave at agere Kirsten Giftekniv for kvinder, der har brug for en bedrestillet mand, og hun gør det ud fra sine principper om, hvad der tjener dem bedst, mere end ud fra hvad der rent faktisk tjener dem bedst. Hun gør det uden hensyntagen til deres følelser, alt i alt agerer hun i bedste mening ud fra total misforstået godhed. Og så er scenen ellers sat til en række forviklinger indenfor det romantiske, for hvem elsker egentlig hvem? Og hvem elsker Emma?

Misforstået godhed
Nogle af karaktererne, ikke mindst birollerne, bidrager i den grad til gode latter med komisk opblæste figurer. Det filmiske er storladent med flotte naturscenerier og skønne kostumer. Musikken er en smuk og vigtig baggrundsbrik til at lægge den rette stemning. Hele vejen igennem er musikken sjovt nok i en hel anden stil, end man kunne forvente som baggrundsmusik, da det er folkemusikagtigt. Det er skøn komedie med en forholdsvis tynd handling, men alligevel med en morale om, hvor let de (og vi) i misforstået godhed og handlekraft kan forcere ting, som ikke skulle have været, og også en morale om at behandle andre med nænsomhed og godhed. Det er god oplevelse at se "Emma" anno 2020, men lad det også være sagt med det samme, det er nok meget en kvindefilm. Jeg tror, at min mand ville have hadet at skulle slæbes igennem den, for det er en film, der kæler langsommeligt for detaljen, kæler for det sagte og ikke mindst det usagte. Der er ingen biljagter eller mord undervejs, men masser af undertrykt lidenskab og prøven hinanden af i en verden, hvor det kun drejede som ét: nemlig at blive godt gift.

Filmen kan fås på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer