Du som er i himlen

Filmatisering af Marie Bregendahls bog ”En dødsnat” fra 1912, hvor en fødsel på en bondegård opleves gennem pigen Lise. En flot, men også lidt ensidig film, som mangler historiske nuancer. Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, 
Produktionsår: 2021
Varighed: 85 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Tea Lindeburg,
Roman/manuskript: Marie Bregendahl,
Medvirkende: Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Stine Fischer Christensen, Thure Lindhardt, Lisbeth Dahl,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 16.05.2022

DEN MODERNE PROTEST 

Denne film bygger på Marie Bregendahls bog En dødsnat fra 1912, som skildrer oplevelsen af en fødsel oplevet gennem børnene på en bondegård i det gamle Danmark – ikke mindst gennem pigen Lise. Vi følger et særligt døgn, hvor Mor Anna skal føde og har store problemer med fødslen.

Da Lise er den dominerende hovedperson, ser vi spændingen mellem barne- og voksenlivet. Hendes primære dialogpartnere er de yngre børn, men hendes spørgsmål er de voksnes. Vi ser, hvordan Lise ikke bare er ved at forlade barndommen, men hun er også ved at forlade det traditionelle univers, hun er en del af. Hun ønsker at rejse til byen for at studere, for derved at komme ind i en moderne verden med den frigørelse, hun længes efter. På den måde repræsenterer Lise det moderne gennembrud, som slog igennem i Danmark i disse år. Dertil kommer filmens feministiske understrøm, som underbygger Lise som repræsentant for den moderne selvstændige og normstormende kvinde. Mens de ældre kvinder i filmen tager ansvar og ledelse på sig - i modsætning til mændene - kan de samtidig ikke frigøre sig fra de traditionelle kulturmønstre, som de står i.

Dialog med religionen
En central problemstilling er tro og det religiøses rolle. Et af de grundlæggende problemer i historien er, at Mor Anna ikke ønsker lægens hjælp til fødslen, fordi hun i et syn har set, at hun vil dø, hvis doktoren kommer. Derfor skildrer filmen et drama i spændingen mellem (over)tro og viden(skab), fordi jordemoderen imod familiens ønske forsøger at få lægen på banen. Vi ser, hvordan Lise kæmper med klassiske spørgsmål omkring Guds vilje og forsyn i forbindelse med lidelsens problem, repræsenteret af familiens oplevelser omkring fødslen. Lise afgiver løfter til Gud, men føler sig svigtet, da det ikke går, som hun håber. Hun vil tydeligvis ikke nøjes med de ældres svar, at Gud ved bedst i den forbindelse. Kirken er underligt fraværende i filmen, og de gode kvinder får lov til at stå alene med deres religiøse tanker. Vi ser kun én Bibel i filmen, som ganske symbolsk får lov til at blive liggende i skuffen. Herfra kunne filmens feminisme med fordel få givet nogle indspark til diskussionen, selvom jeg godt ved, at de bibelske forfattere ikke passer ind i filmens feministiske evangelium.

En dansk kunstfilm
Filmen fremstår som en kunstfilm i den kendte nordiske tradition. Den har et langsomt forløb med et dvælende fokus omkring hovedpersonerne. Først fire minutter inde i filmen får vi den første tale, og musik optræder kun til allersidst. Fllmen har en stærk socialrealistisk tone, som vi for eksempel kender den fra Pelle Erobreren, "Sorg-agre" og lignende film, der her heldigvis af og til brydes af nogle fantastiske symbolistiske scener. Et eksempel er filmens begyndelse, hvor Lise går i en kornmark og oplever en sky på himlen, som regner blod. Der er adskillige voldsomme scener i filmen, og derfor er censuren ikke sat for højt. Man fornemmer nok, at de dramatiske virkemidler i danske film er blevet skrappere med tiden. Det barske liv på gården bliver kontrasteret af flotte naturscener, og filmen fremstår i det hele taget med en flot scenografi og vellykket kameraføring. Vi kommer helt tæt på handlingen og personerne. I det lys fremstår filmen som særdeles vellykket. Flora Ofelia Hofmann Lindahls præstation som Lise er fin, og der er tydeligvis et talent, vi kan forvente os meget godt fra i fremtiden.

Savner en nuanceret danmarkshistorie
Filmen er en flot og barsk film omkring nogle klassiske temaer i forbindelse med det moderne gennembrud i Danmark. Den gennemførte fortælling kombineret med de flotte scener hæver den over gennemsnittet. Filmen har allerede fået mange gode anmeldelser og flere priser, og på mange måder bekræfter filmen den fortælling om Danmark, som den dominerende kulturradikale elite her i landet elsker at fortælle igen og igen: den marxistisk funderede historie om, hvor forfærdeligt samfundet var, før det moderne gennembrud fik os ud af mørket. Derfor gør filmens genkendelige ensidighed mig også træt, og i lyset af denne banalitet nærmer dens budskab sig det trivielle. Bortset fra den gemmeførte feministiske vinkel bringer filmens tema som sådan ikke noget nyt på banen. Dens temaer er set mange gange før. Hvor jeg dog savner en mere nuanceret udgave af danmarkshistorien i danske film og tv-serier. I valget mellem de utallige socialrealistiske mørkefilm, tilhører denne her – på trods af dens voldsomme scener - den mere seværdige ende.

Filmen er kommet på dvd.

---