I februar 1942 bliver Abbé Henri Kremer, en præst fra Luxembourg, helt uventet løsladt fra koncentrationslejren Dachau og sendt hjem. I Dachau sidder han i en speciel "præstebarak", hvor de har lidt bedre forhold end andre i lejren. Kremer kommer hjem til sin familie, mager og svækket. Moren er i mellemtiden død, men hans søster og bror er begejstrede for at se ham og gør sig mange tanker om, hvordan de kan hjælpe ham til at flygte.
Kremer finder hurtigt ud af, at nazisterne er utilfredse med, at hans biskop nægter at samarbejde med den tyske besættelsesmagt, og at de vil udnytte Kremer til at få biskoppens støtte, eller i hvert fald et offentligt indlæg til fordel for Hitlers politik i forhold til kirken. Det indebærer blot et "lille" kompromis. Untersturmführer Gebhardt fra Gestapo, som selv er under pres fra overkommandoen, giver Kremer ni dage til at udføre opgaven (derfor titlen) – ellers vil han blive sendt tilbage til det helvede, som han netop er sluppet væk fra.
Skildringen af elendigheden er godt lavet. Næsten en hverdagsagtig skildring af almindelige mennesker, der er kommet i klemme i krigen. Kristen tro og omsorg for næsten bliver også skildret naturligt og ligetil. Gennem hele filmen er der glimt tilbage til livet i lejren.
En del af dialogen mellem Kremer og Gebhardt er om nazismen og kirkens rolle. Store spørgsmål, som her bliver sat ind i en meget relevant ramme. Filmens hovedtema handler om, hvad man som kirke vil gå med til. Netop under krigen blev det en sag, som kom til at betyde meget. Vi kan f.eks. tænke på Bonhoeffer, Sofie Scholl og flere andre personer og grupper.
Kan vi også i dag stå med spørgsmålet om, hvad kirken vil gå med til? Ikke i forhold til nazisme – men til andre forhold i samfundet? Hvad gør vi?
Ulrich Matthes som Abbé Henri Kreme, gør det rigtig godt. Han spillede i øvrigt Goebbels i "Der Untergang". Filmen har svage undertekster, nogle gange mangler de helt – andre gange er oversættelsen særdeles mangelfuld. Det er en tysk film og produceret i Tyskland som tv-film, hvilket man mærker. Filmen virker langsom på grund af meget lidt dialog og lange klip, men spændingen fastholdes af skuespillernes fine præstationer.
Der kan nævnes væsentlige tyske film om nazismen, kz-lejre og krigen. Der Untergang og Sophie Scholl – de sidste dage er to af dem.
Også "Den niende dag" har baggrund i virkelige hændelser – og Henrik Kremer overlevede krigen. Den rigtige præst fra Luxembourg hed Jean Bernard, og han har skrevet sin erindringer i bogen Pfarrerblock Z4587. Er det mon et samvittighedsdrama? I hvert fald fornemmer man, at skildring og vinkling af historien er anderledes end film fra Hollywood.