EN VELLYKKET MUSKETER-FILM
Der må være et eller andet helt specielt ved en roman, når den mere end 30 gange har været grundlag for en filmatisering. Det er tilfældet med Alexander Dumas' roman De tre musketerer, som han udgav i 1844. Disney har lavet en Mickey Mouse-version, og komikeren Volodymyr Zelenskyj har lave en ukrainsk musical. Romanen rummer både spænding, romantik, heltebeskrivelser, politiske intriger, national stolthed, humor, religiøse spændinger og spændende personer. Det har gennem tiden resulteret i meget forskellige film.
Meget fransk
Dumas' roman har især inspireret folk fra Hollywood og andre engelsksprogede filmmagere. "De tre musketerer: D'Artagnan" er på alle måder fransk. Den lægger sig ret tæt op ad romanen og søger at være tro mod virkeligheden, som den så ud i 1627, både hvad angår klædedragt, sociale klasser og politik. Her er ingen luftskibe eller andre påfund, som kræver computeranimation. Der er heller ikke flotte uniformer eller anden pynt, bortset fra scenerne på slottet. Klædedragt, omgangsformer og kulisser er realistiske. Selv fægtemesteren d'Artagnan bliver forpustet af en kamp. Fotograferingen er stemningsfuld - det vil sige ofte ret dunkel. Der er dvælende øjeblikke, og der er hæsblæsende action. Musikken underbygger suverænt det hele. Og det velvalgte korps af skuespillere agerer, så det gnistrer.
En kompliceret tid
Den unge og håbefulde d'Artagnan ankommer til Paris, for at blive en af kongens musketerer. Dette kompagni af infanterister var oprettet af Ludvig XIII i 1622. Næsten samtidig oprettede kardinal Richelieu et lignende kompagni. Meget af spændingen i "De tre musketerer" kommer af rivaliseringen mellem kongen og kardinalen, og dermed mellem deres to musketer-kompagnier. Midt i det hele befinder Milady sig. Hendes loyalitet ligger måske hos den, der betaler mest. D'Artagnan kommer på tværs af hendes intriger så effektivt, at han bliver et mål for hendes had. Storpolitisk rasede trediveårskrigen i Europa. Den var opstået på grund af interessekonflikter mellem protestanter og katolikker, men havde udviklet sig til en krig mellem politiske magthavere. Spillet mellem de mange interessegrupper var kompliceret og fyldt med intriger og forbund. I Frankrig truede en borgerkrig, som den katolske kardinal Richelieu ønskede, og som kongen søgte at undgå.
Meget i filmen er realistisk, men man må acceptere en del tilfældigheder i handlingen. I løbet af d'Artagnans første formiddag i Paris støder han sammen med tre forskellige herrer. Det fører til tre dueller, som skal afvikles med en times mellemrum samme dag. De tre udfordrere viser sig at kende hinanden. Det er nemlig de legendariske tre musketerer. D'Artagnan bliver accepteret af de tre. Tilfældigvis kommer han på sporet af et komplot, der er rettet mod kongen. Forsøget på at afsløre dette komplot bliver motoren i resten af filmen.
Én for alle
Der er mange personer involveret, så man må være opmærksom, især i begyndelsen af filmen. Hvem holder med hvem, og hvem er fjende og hvorfor? De tre musketerer holder naturligvis sammen. Én for alle og alle for én. Men de er også forskellige, og de har måske ikke lagt deres sympati helt det samme sted. Der er dog en gennemgående tråd gennem hele filmen, nemlig forholdet mellem D'Artagnan og dronningens syerske Constance. Meget af filmens humor ligger i det romantiske spil mellem de to.
Kirkelige forhold spiller en ret stor rolle. Der er flotte scener fra et bryllup i kongehuset, og konflikten mellem katolikker og protestanter ligger bag en del af handlingen, men der er ikke noget om troens indhold. Der graves heller ikke ret dybt i etiske eller eksistentielle spørgsmål. Men det er alt sammen meget underholdende. Filmen slutter på et dramatisk sted med en cliffhanger, der gør, at vi nødvendigvis må se den anden og måske sidste del "De tre musketerer: Milady", der har fransk premiere 13. december.
Filmen kan ses på Blockbuster.dk