• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

De syv samuraier

Shichinin no samurai

Da en bande røvere truer med at angribe en landsby, søger landsbybeboerne hjælp hos herreløse samuraier.

ActionDrama
Produktionsår: 1954
Varighed: 201 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Akira Kurosawa,
Medvirkende: Toshirô MifuneYoshio InabaTakashi Shimura,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ruben Due Lorentsen - 08.10.2007



Akira Kurosawa skrev, instruerede og redigerede i 1954 den film, som flest vil kende ham for, "De syv samuraier". Filmen ligger stadig i toppen, når alle tiders største filmmesterværker skal nævnes.

En lille, forsvarsløs landsby får i slutningen af 1500-tallet en hård besked: så snart høsten er i hus vil en lokal røverbande komme og hente afgrøderne. Landsbybeboerne er fortvivlede, og nogle foreslår ligefrem kollektivt selvmord for ikke at skulle leve i armod og frygt mere. En ung bonde foreslår dog at bønderne skal tage kampen op, og det samme foreslår landsbyens ældste, da han bliver spurgt. Fire bønder tager derfor ud for at få 10 samuraier til at forsvare landsbyen for det eneste, bønderne kan tilbyde: Tre måltider om dagen og tag over hovedet.

I en nærliggende by søger de vidt og bredt efter farlige, men dog medlidende krigere, men gang på gang bliver de afvist og hånet for den usle betaling. Det lykkes dem dog at engagere en ældre samurai, Kambei (Takashi Shimura). Med Kambei's hjælp lykkes det at finde fire andre samuraier og en væbner. Derudover får gruppen følgeskab af bondesønnen Kikuchiyo (Toshiro Mifune), der søger at overbevise alle om, at han er en ægte samurai. Han er så ivrig efter at vise sig som en samurai, at han gang på gang overspiller rollen, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at hans sværd er betydeligt større end alle andres.

De syv samuraier går, på trods af den ringe betaling, til opgaven med liv og sjæl, men da landsbybeboerne stolt fremviser effekter, de har taget fra samuraier, de har dræbt eller jaget bort, overvejer samuraierne at opgive forehavendet. De bliver dog sat på plads af Kikuchiyo, der som bondesøn har oplevet skellet imellem samurai-kasten og den lave bonde-kaste på nært hold.

Filmen er delt i to (tiltrængt, da filmen varer 3 timer og 21 minutter), og anden del omhandler slaget imellem samuraier og bønder på den ene side og røvere på den anden side. Der er forskellige underhistorier, de fleste omhandlende den unge væbner Katsushiro (Ko Kimura), bl.a. én om forbudt kærlighed imellem ham og en ung bondedatter. På trods af, at filmen hænger godt sammen, kunne man alligevel godt savne lidt dybde hos de enkelte karakterer engang imellem.

"De syv samuraier" er 53 år gammel, og er i sort/hvid. På trods af alderen og de dertilhørende tekniske muligheder under filmoptagelserne sidder man ikke tilbage med en følelse af at dele af filmen kunne være blevet bedre med moderne virkemidler. Tværtimod er det befriende at se en film, hvor man i stedet for at anvende special effects som "eye-candy" anvender flot klipning og dragende musik. Dette gør måske i sidste ende filmen mere troværdig.

Filmen blev godt modtaget i USA og medførte et western-remake et par år senere under navnet Syv mænd sejrer. Derudover har filmen dannet skole for måden at introducere mere end én protagonist i en film. Denne metode, hvor flere protagonister kommer til i løbet af (for)historien er senere blevet brugt i film som"Den 13. kriger" og "Ocean's Eleven".

Kurosawa er selv af samuraislægt, og flere ser Kikuchiyo's forsvar af bøndernes modstand imod samuraierne og samuraiernes medfølgende medlidenhed som en af de første offentlige undskyldninger til de undertrykte bønder fra en person af samuraislægt.

Spørgsmål til samtale og refleksion
Hvordan passer opofrelse og afståelse fra materielle goder til vor tids samfund?

Er det i orden at tage sagen i egen hånd og forsvare sig imod en overmagt, hvis myndighederne (i filmen lensherren) står passive?

Kan brugen af lejesoldater forsvares? Selv i en god sags tjeneste?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer