Charlatan

Tjekkisk film om helbrederen Mikolášek, der har en særlig evne til at kombinere sin store indsigt i menneskets sygdomme med brugen af urintests – en evne som også kommer præsidenten til gode. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: 2020
Varighed: 118 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Agnieszka Holland,
Medvirkende: Ivan Trojan, Josef Trojan, Juraj Loj,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 23.11.2021

MENNESKELIGT DRAMA OG FLOT SKUESPIL 

”Charlatan” hedder filmen. Dét skaber ikke ligefrem forventning om at blive lukket ind i en historie om en mand, der helbreder mennesker med en blanding af imponerende indsigt i urintests og mærkelig helbredelsesevne, og som han forbinder meget stærkt med sin kristne tro. Man sidder og bliver helt forbavset og opløftet over en så ligefrem anerkendelse af en vinkel på tilværelsen, som i det almindelige, postkristne Europa nyder meget begrænset respekt – en troværdig horisont for troen og metafysikken. I løbet af filmen kommer der efterhånden også andre vinkler på, som i al fald nuancerer billedet af helbrederen temmelig meget.

Helbrederen hedder Jan Mikolášek. Han levede i Tjekkoslovakiet fra 1889 til 1973, og det vil sige i en meget stormfuld tid i Europa, med to verdenskrige, og ikke mindst i Østeuropa, med kommunismens (Sovjetunionens) overtagelse af magten i Østeuropa.

Vi lukkes fra starten af filmen ind i hans senere livshistorie, hvor Tjekkoslovakiets præsident dør. Mikolášek har været hans helbredende læge. Eller ”læge” er ikke det rigtige ord. Ifølge Mikolášek selv. Han vil ikke benævnes doktor eller læge. Han ser sig selv som helbreder – som den, der har en særlig helbredende kraft sammen med hans store indsigt i det, der er forbundet med urintests.

Helbredelse og tro
Fra præsidentens død i 1957 føres vi tilbage til hans meget yngre år, hvor han er med i første verdenskrig og oplever grusomme ting. Og årene, hvor han forlader gartnerarbejdet hos sin gartner-far for at gå i lære hos en ældre healer-kvinde. Kvinden leder ham også ind i en kristen trospraksis, som følger ham resten af livet.

Filmen skifter meget fint og meningsfuldt frem og tilbage mellem forskellige epoker i hans liv. Vi kommer på et tidspunkt til det sted, hvor han er blevet en selvstændig og velhavende healer, og der åbnes for sider ved ham, som er mindre sympatiske. Der åbnes også for en anden side, som kommer til at spille en stor rolle i resten af fortællingen. Han leder efter en medhjælper, en slags sekretær. Flere mulige kandidater melder sig. En af dem, ved navn František, presser sig igennem trods umiddelbar dårlig kompetence. Men noget ved manden tiltaler Mikolášek. Og snart forstår man hvad: hans mandlige køn, som ganske overraskende viser sig at være tiltrækkende for healeren. Og efter noget tid viser det sig at være gensidigt, selv om František er gift.

Selviskhed og loyalitet
Deres begyndende forhold synes at vække noget anger i Mikolášek, som knæler bønfaldende foran et krucifiks. Men forholdet fortsætter mere og mere uforbeholdent. František fortæller en dag, at hans kone er blevet gravid. Det udløser igen en meget selvisk side af Mikolášek, som indtrængende beder František om at give konen noget planteføde, som vil medføre en abort. František udviser endnu engang den store loyalitet.

Samme loyale offervillighed melder sig mod slutningen af historien, hvor Mikolášek og František udsættes for kommunistisk retsløs forfølgelse. Hvad Františeks offervillige loyalitet denne gang går ud på, lader jeg være uafsløret. Men vi efterlades med en ret blandet følelse omkring hovedpersonen og hele denne historie, som umiddelbart kalder på sympati og ønske om mere ånds- og handlefrihed for alle slags mennesker.

Fakta eller fiktion
Forsøger man at granske lidt i den faktiske historie bag filmhistorien, er det ikke helt enkelt at få klarhed over, hvor meget af det, der står til troende. Således er det også meget usikkert, om Mikolášek levede i et homoseksuelt forhold. Ingen google-tekster synes at pege i den retning. Dét giver en lidt irriterende fornemmelse af den ideologisk korrekte fremhævelse af homoseksualitet i film efter film (og bog efter bog). Men der er samtidig tale om en affære med flere usympatiske træk, så det i det mindste ikke bliver en rendyrkelse af homo-sympatien.

Filmen er meget seværdig som en bemærkelsesværdig historie om et helt anderledes spor gennem en stor del af det tyvende århundrede end det ellers dominerende rationalitetsdyrkende spor, en historie leveret i et stærkt menneskeligt drama og med fremragende skuespil, hvor hovedpersonen sjovt nok spilles af henholdsvis far og søn i blandingen af hans lidt ældre og yngre tid.

Filmen er kommet på dvd.

---