Brush With Fate

Et ukendt maleri af Vermeer har en historie fra 1600-tallet og til hjemmet hos en asocial lærer. Hun vil ikke skille sig af med det, selvom det kunne give hende en nemmere hverdag. Drama, Romance, 
Produktionsår: 2003
Varighed: 96 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Brent Shields,
Medvirkende: Ellen Burstyn, Glenn Close, Thomas Gibson, Phyllida Law,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 04.10.2013

Lærerinden Cornelia bor hos og plejer sin far. Hun er asocial og ikke er så nem at komme ind på, men hun vælger at invitere den nye kollega, kunstlæreren Richard, hjem til sig, for at vise ham et ukendt maleri af Vermeer. Hun vil ikke skille sig af med det, selvom hun så kan få en nemmere hverdag. Richard begejstres for maleriet, men tvivler på, at det er af den berømte kunstner, når man ikke kender historien. Men netop det, har Cornelia brugt meget af sit liv på at finde ud af. Hun vælger at fortælle historierne - baglæns - om, hvordan billedet har skiftet ejermand fra 1600-tallet, hvor Johannes Vermeer malede det, og til historien om, hvordan det er havnet i hendes hjem.

Filmen er lavet som tv-serie. I det første tilbageblik - 1880 - ser en aldrende ægtemand på billedet - og vi fornemmer, at det har han gjort hver dag i ægteskabet. Der er knyttet minder til billedet, så derfor er det med til at fastholde ham i fortiden. Han mangler at give slip på fortiden, så han kan være mere nærværende for familien.

I det andet tilbageblik - 1717 - står vandet højt ved flere af gårdene i Holland. De kan derfor ikke dyrke noget på markerne. Familien har fået maleriet anonymt, så manden forslår, at det skal sælges, så de kan få mad. Men konen, Saskia, er så betaget af det, at hun ikke vil sælge det. I stedet for tærer de hårdt på reserverne. Saskia siger til sin mand, at hun gerne vil beholde det, fordi hun trænger til skønhed. Hun er træt af at "kun" at være kartoffelavlerkone. Saskias mor siger til hende, at hun skal huske at takke Gud for, at hendes mand har arbejde, og at hans lange arbejdsdage er en kærlighedserklæring.

Flere af maleriets ejermænd er så fascineret af det, at de sætter det højere end fx, mad, engagement i familielivet og menneskeliv. Det kan få os til at tænke over, hvad vi værdsætter her i livet. Eller som Jesus udtrykker det: "Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." Filmen lægger også op til at kunne forundres over fx et maleri. Lade det fascinere.

"Brush with Fate" (pensestrøg med skæbne) er lavet efter romanen Pige i hyacintblåt af Susan Vreeland. Der er gjort meget ud af, at klædedragterne passer til den tid, historierne foregår i. Det smukke "Vermeer"-maleri er lavet til filmen af Jonathan Janson på otte uger. Skuespillerne gør det udmærket. Det er en stille og rolig film - dog med voldsomme scener ved digebrud og hængning af en morder. Lydsporet er mest klassisk musik.

Flere anmeldere beskriver filmen som et mesterværk. Så måske kan du dvæle ved "Brush with Fate". Den kom dog ikke ind under huden på mig som en vedkommende film, jeg har lyst til at gense.

---