• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

BlackBerry

I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og BlackBerry, som den kom til at hedde, revolutionerede markedet for mobiltelefoni i 00'erne, indtil den blev overhalet af IPhone.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaKomedieFilmstriben.dk
Produktionsår: 2023
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Matt Johnson,
Medvirkende: Jay BaruchelGlenn HowertonMatt Johnson,
Stikord:
 IT,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 09.01.2024



HØJT AT FLYVE 

Har man læst en roman eller set en film, der foregår i 00'erne i Nordamerika, er man sikkert også stødt på en BlackBerry. Det var den mobiltelefon, der havde langt den største udbredelse. I filmen bliver den defineret som telefonen, man havde, før man købte en iPhone.

At ødelægge et kreativt miljø
Filmen foregår over de lidt mere end ti år, der gik fra BlackBerryen blev udviklet til den stort set bukkede under for presset fra Apple. Filmen er skåret til som en komedie. Den er baseret på virkelige hændelser, og den bliver undervejs lidt af en tragedie. Den skildrer spændingen mellem de kreative og de økonomiske kræfter i et firma. Hvis man har en gruppe nørdede genier, der i et flippet og på mange måder barnligt miljø, får den ene geniale ide efter den anden, hvordan får man det så bedst ødelagt? Det gør man ved at slippe nogle grådige økonomer og nogle effektive chefer løs på dem. Problemet er, at de geniale flippere ikke kan tjene penge, og at de grådige økonomer ikke kan skabe nye revolutionerende ideer. Denne konklusion er naturligvis forenklet, men det er hele filmen på en måde også. Samtidig er den troværdig, og der er mange elementer i den, man kan tænke over.

De to genier
Vi møder først de to grundlæggere Mike Lazaridis (Jay Baruchel) og Doug Fregin (Matt Johnson) og en håndfuld anonyme ingeniører, der trives i et kaos af Star Wars, computerspil og vilde ideer. Året er 1996 og ideen om en internettelefon bliver født. Telefonen skal have e-mail indbygget, og så skal den kunne sende sms'er. Den skal derfor have et fuldt udbygget tastatur. Der er stadig et stykke vej til et færdigt produkt, men der er en stærk tro på projektet i firmaet Research In Motion, der levede og stadig lever af at lave elektronisk udstyr. Nu søger de risikovillig kapital. Se "Løvens hule" for dig, men med et par klovne til at præsentere ideen. Mike og Doug siger nej til Jim (Glenn Howerton), som er den første, der er positiv, men ender alligevel med at gå sammen med ham. Jim viser sig at være lige netop så grådigt et svin, som de havde frygtet. Men han kan også få noget til at ske. BlackBerryen kommer på markedet, og Jim sælger så mange, at sendenettet bryder sammen. Det er ikke deres problem, mener Jim, men Mike og Doug løser det ved at hacke sendermasternes software, så de kan snakke sammen. Mike insisterer på kvalitet. Han vil for alt i verden ikke have kinesiske fabrikker ind over. Det giver filmen en speciel krølle til sidst.

Alvor og komedie
De to bærende karakterer er Doug og Mike. De er begge udfordrede på deres sociale evner, men geniale, når det kommer til elektronik. Især er Mike temmelig akavet. De to fremstår filmen igennem som personer, vi kommer til at holde af, men også ryste på hovedet af. Enkelte gange bliver det temmelig klovneagtigt, men filmen er en komedie, så det er i orden. Jims karakter kammer flere gange over og bliver for hysterisk. Kameraet er mange steder håndholdt, og autentiske filmklip - blandt andet med Steve Jobs - øger indtrykket af dokumentarfilm.

Det var interessant af få dette indblik i et vigtigt kapitel i udviklingen af moderne kommunikation. Det var også underholdende. Og så fik man nogle alvorlige overvejelser over, hvad der dybest set driver mennesker til at gøre en ekstra indsats.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer