• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Big Eyes

I fortællingen om kunstmaleren Margaret Ulbrich laver kryptikeren Tim Burton et genrebrud ved at fortælle en virkelig historie om idétyveri og bedrag.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske filmFilmstriben.dk
Produktionsår: 2014
Varighed: 106 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Tim Burton,
Medvirkende: Amy AdamsChristoph WaltzKrysten Ritter,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup - 10.03.2015



DU MALER - JEG TAGER ÆREN
Hvad gør det ved et menneske at leve sit liv på en løgn? Det gennemsyrer hele livet; hindrer venskaber, ære og en relation til sit barn. I hvert fald for kunstmaleren Margaret Keane (Amy Adams) som må se sig selv hensat på loftet til at male, imens hendes dominerende mand høster rigdom og berømmelse for hendes kunstværker.

Fortællingen om Margaret Ulbrich er fortællingen om en enlig mor, der i starten af 60'erne med sin datter flytter fra sin mand for at starte en ny tilværelse som kunstmaler i det solrige Californien. Men branchen er hård, når man både er kvinde, kunstmaler og vil sælge billeder af triste børn med overdimensionerede, sorgfulde øjne. Inden det går galt springer den charmerende kunstmaler Walter Keane (Christoph Waltz) dog til og redder Margaret fra fiasko. De indgår ægteskab, og Walter Keane får held til at sælge et af hendes billeder - med den misforståelse, at han selv er kunstneren. Derefter stiger interessen støt for Margarets kunst. Men spiralen af løgn vokser, for hvert maleri Margaret producerer, og i takt med et stigende forretningsimperium, viser der sig flere bedrageriske sider af ægtemanden Keane.

Tim Burton ("Edward Saksehånd", "The Nightmare Before Christmas", "Batman") er en mand med særlige varemærker. Hans signaturer er som ofte fantastiske kreaturer, udspekulerede maskiner, gotiske universer, outsideren i centrum, Johnny Depp og Helena Bonham-Carter i hovedrollerne og Danny Elfmans musik. Kun få af disse elementer har overlevet i denne omgang, men "Big Eyes" er alligevel en ægte Burton. Med den underkuede Margaret i hovedrollen fortæller Burton historien om kunstnerens integritet. Den største synd, man kan begå i Burtons univers, er at tage æren for en andens idé.

Selvom filmen er en biografisk fortælling forankret i den virkelige verden, fremstår den pastelfarvede verden stadig som et Burton-univers, i tråd med f.eks. "Edward Saksehånd". Og - ligesom outsideren Edward - kæmper Margaret også en hård kamp for at leve det liv, hun er skabt til. I sidste tilfælde er "Big Eyes" også en fortælling om en kvinde, der frigør sig. Men for at kunne frigøres må hun først konfrontere løgnen.

Det at komme fri fra en livsløgn kan dog ikke løses ved blot at rejse væk. Løgnen rejser med og kaster skygger i både Margarets og datterens liv. Først da Margaret opsøges at Jehovas Vidner, og de fra Bibelen læser, hvordan løgnen ødelægger, forstår hun, at hun må gøre op med uretten, for at hun kan leve frit igen.

For kunstneren Tim Burton er det først og fremmest en film om, hvor forfærdeligt det er at stjæle idéen og æren for noget, en anden har lavet. Sekundært bliver temaet, hvordan det ødelægger et menneske at leve med/på en løgn, hvilket er den morale, vi ikke kan lade være med at sidde tilbage med.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer