LESBISK NONNE
Der bliver på ingen måde lagt fingre imellem i hollandske Paul Verhoevens seneste film"‘Benedetta", som med sin nådesløse udstilling af religiøst hykleri og slibrige nunsploitation-tendenser viser, at trods sine 83 år er Verhoeven stadig lige så stor en provokatør, som han altid har været.
Stigmata og seksuelle udskejelser
Historien om den unge Benedetta, som gives til et nonnekloster i 1700-tallets Italien, går hurtigt fra at være en uskyldig historie om en ung kvindes nære Gudsrelation, til en historie om, hvordan uforklarlige syner med en sværdsvingende action-Jesus og erotik mellem nonner, skaber splid og ubalance blandt klosterets beboere.
Den uskyldige Benedetta fatter medlidenhed med en ung nytilkommer på klosteret, og deres relation udvikler sig hurtigt romantisk. Noget som Benedetta kæmper indædt med at få til at give mening i hendes middelalderlige tolkninger af Guds ord. Om grublerierne driver hende til randen af vanvid, eller om Gud begynder at arbejde aktivt igennem hende, fremstår ikke tydeligt. Klart for enhver er det dog, at Benedetta gennemgår store forandringer. Særligt, da der fremkommer stigmata på hendes hænder og fødder, må de andre i klosteret indrømme, at der må være noget om snakken. Eller er der? Om dette stigmata er Guds handling eller selvforskyldt er ikke sikkert, hverken for os seere, eller for nonnerne på klosteret. Da det imidlertid ender med at koste Abbedissen hendes stilling og status, fordi hun ikke tror på Benedettas mirakuløse oplevelser, starter en indædt magtkamp, som på bedste vis udstiller det religiøse hykleri og de absurde længder, mennesker er villige til at gå for at hæve sig selv over andre.
Nunsploitation for alle pengene
"Benedetta" passer perfekt ind under genren “nunsploitation”, der er et ord sammensat af henholdsvis “nun” - altså nonne - og “exploitation”, et ord brugt om den type film, som dyrker eksempelvis sex eller vold for at sælge sig selv. Filmene handler typisk om nonner i klostre, og et gennemgående tema er seksuel undertrykkelse, som følge af religiøs praksis (læs: cølibat). Dette tema er åbenlyst til stede i "Benedetta". Paul Verhoeven, som gennem hele sin karriere har sat en ære i at chokere og pirre sit publikum, hvad end det var i hans tidlige europæiske dramaer eller i hans senere amerikanske action-blockbustere, fortsætter her ufortrødent i samme spor. Hvor mange exploitationfilm dog sjældent pryder biograflærrederne verden over, har Verhoeven formået at stykke en film sammen, som er lige dele slibrig og stilren i sit udtryk. Hvor chokerende og provokerende "Benedetta" end måtte være, kan man simpelthen ikke tage fra den, at den er mesterligt udført, både visuelt, teknisk og på manusplan. Den forlanger simpelthen at blive set på det store lærred.
Et tvetydigt stykke provokunst
"Benedetta" vil næppe falde i den brede befolknings smag. Det er den simpelthen for snæver og for grænseoverskridende til, men til den nysgerrige filmseer, der ønsker at skubbe til egne grænser og tage på eventyr i den slibrige underskov af genrefilm, som sjældent når bredt ud, vil "Benedetta" være et spændende bekendtskab. Filmen er både et dragende og frustrerende tvetydigt stykke provokunst, fra en af filmhistoriens mest spændende provokatører, så hvis man ikke er bleg for at blive stødt på manchetterne, bør man opsøge "Benedetta" med det samme.
Filmen er kommet på blu-ray.