THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
ASSASSIN’S EFTERKOMMERE
Om man mener, at filmen her er et flop eller ej, afhænger helt af, hvad man forventer af filmen. Og hvad man forventer af filmen, afhænger igen af, om man kender de computerspil, der danner grundlag for filmen. Og om man, som kender af spillet, har det fint med, at det egentlig ikke er spillets kerne – nemlig eventyrene som assassin i forskellige perioder af verdenshistorien – der er filmens hovedhistorie, men i stedet den nutidige historie om en assassin’s efterkommer, der via computere og genetik genlever sin forfars liv.
Fortid og nutid
Da sidstnævnte er tilfældet, gør det naturligvis noget ved filmen og ved, hvad folk synes om den. På en måde foregår spillene både i nutiden og fortiden. Historien tager sit udgangspunkt i nutiden, hvor efterkommeren af en assassin placeres i en maskine, der gør, at han så at sige kan blive ét med sin forfars minder og gen-leve dennes historie. Straks man i spillet er ført tilbage i tiden, til denne forfars historie, foregår stort set resten af spillet dér – ofte i en spændende del af verdenshistorien – og kun sjældent er man i spillet tilbage i nutiden. Det er man til gengæld rigtig ofte i filmatiseringen "Assassin's Creed". Og her er det så, at man må afveje sine forventninger, for reelt er det kun en tredjedel af filmen, der foregår i fortiden – i dette tilfælde i 1400-tallets Spanien.
Paradisets æble
Grundpræmissen i "Assassin's Creed" er, at der igennem århundreder har været strid mellem to af jordens store broderskaber: På den ene side Tempelriddernes Orden, og på anden side Assassinernes Broderskab.
De har hver deres syn på, hvordan verden skal regeres, men de leder begge efter den samme "Indiana Jones'ke" artefakt, nemlig Paradisets Æble. Det er en metallisk tingest, der simpelthen siges at indeholde kimen fra syndefaldet, nemlig den frie viljes genetiske kode. Ejer man dette Paradisets Æble, kan man kontrollere menneskers vilje, hvilket igen betyder, at er man Tempelridder, så vil man kontrollere viljerne negativt; er man assassin, vil man kontrollere menneskers vilje, så de ikke går i krig eller øver vold mod hinanden. Det er selvfølgelig helt grundlæggende en masse vrøvl, men sådan er historien og grundpræmissen i såvel spillene som filmen.
I løbet af filmen italesættes denne tænkning, omkring Paradisets Æble, adskillige gange. Der tales om det bibelske syndefald, ja, der tales tilmed om, at efter århundreder, hvor først religion, dernæst politik og endelig konsumerismen har slået fejl, er det nu tid at lade videnskaben sejre.
Som det forhåbentlig fremgår, så hænger intet af dette sammen, og der er adskillige selvmodsigelser i det, men det er som sagt grundpræmissen, man skal sluge for at få noget ud af spil og film.
Fokus på nutiden
Når det så er sagt, så er det altså en film, der deler vandene:
Michael Fassbender gør det godt, med sit sammenbidte ansigt, som Callum Lynch - efterkommer af en assassin fra Spanien. Sekvenserne fra 1400-tallets Spanien er flotte – om end der er brugt alt for meget røgsløring til at dække over CGI-effekterne. De scener, som spil-kenderne venter på, nemlig tillidsspringet, løb og spring hen over tage og bygninger, og hurtige snigmord, er der også – men altså kun i en tredjedel af filmen.
Man har i filmen simpelthen valgt at fokusere på grund-nutidshistorien om Callum Lynch - om, hvordan han kommer i kontakt med firmaet Abstergo, som kan manipulere med, hvad de kalder ”genetisk hukommelse”. Og man har valgt, også i de scener, der faktisk foregår i 1400-tallet, hele tiden visuelt at referere frem til nutiden, hvor man tydeligt ser, at det er Lynch, der sidder i maskinen og gen-lever sin forfars liv. Endelig har man i en fin scene, som vil vække jubel hos spillere, valgt, at Lynch får et indblik i, at han virkelig ér efterkommer af en slægt af assassinere: I scenen står han omringet af spøgelseslignende assassinere, alle klædt i "uniformer" fra de forskellige tidsperioder og forskellige spil, der indtil nu er udgivet.
Jeg, for min del, kunne godt li' filmen. Den fortæller en vigtig baggrundshistorie, og den giver fint mulighed for flere film, hvor fokus kan rettes mere mod de spændende eventyr i fortiden.
Gemmer din stemme...
