• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Argylle

Argylle er verdens bedste spion, men hvem er han egentlig? Vi følger Elly i hendes spændende og humoristiske kamp for at finde sandheden.

ActionKomedieThriller
Produktionsår: 2024
Varighed: 135 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Matthew Vaughn,
Medvirkende: Bruce Dallas HowardHenry CavillSam RockwellBryan Cranston,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 22.07.2024



AGENT ELLER DOBBELTAGENT ELELR UBEKENDT? 

En moderne Schwarzenegger
I filmen "Argylle" møder vi Elly Conway, spillet af Bryce Dallas Howard, som er en stille og rolig kattedame, der bruger det meste af sin tid på sit arbejde - hvilket er at skrive spionromaner. Mest af alt skriver hun om Argylle (Henry Cavill), der ikke bare er en dygtig spion - men også mega sej, på sådan en lidt 80’er/Arnold Schwarzenegge- måde. Elly er dygtig til at skrive - faktisk så dygtig, at hun på en eller anden mærkelig måde kommer i kontakt med den rigtige spionverden og de farer, der følger med, når internationale spioner mødes og slås om verdensherredømmet. Og så er scenen ligesom sat, for hvordan redder man verden, når man bare er en helt almindelig kvinde? Og er Elly bare en helt almindelig kvinde?

Et gennemført actionbrag
"Argylle" er en stor Hollywood produktion på mange måder, og det sætter jo forventningerne ret højt. Rollelisten er spækket med kendte og tæller bl.a. store navne som Dua Lipa, John Cena og Samuel L. Jackson i små biroller. Og talentet kan også mærkes. De spiller alle elegant og overbevisende. Når det så er sagt, vil ingen af dem vinde en Oscar for præstationerne, da "Argylle" er en romantisk action-komedie - og hvornår har de nogensinde været mere end publikumsfavoritter? Produktionen er også meget overbevisende, og stunts, action-sekvenser og CGI er alt sammen fra øverste skuffe. Spørgsmålet er dog, om det bliver lige sjovt nok til tider, for en gang imellem er filmen næsten lidt for fjollet. Uden at spoile for meget, tør jeg godt røbe at fx skøjtescenen var lige en tand for meget for denne anmelder.

Et nyt publikum
Instruktøren Matthew Vaughn har været vidt omkring, og mens han har været producer på et hav af hits, har hans karriere som instruktør været lidt mere fattig. Ikke at han ikke har haft succes med film som "Layer Cake", "Kick-Ass" og Kingsman-trilogien. Men i "Argylle" har han lavet endnu en film, der lugter af det samme, men som alligevel adskiller sig på væsentlige punkter. Vigtigst af alt er han blevet noget mere stueren end med Kingsman-filmene, hvor humoren ofte var grov og pervers. Så er Argylle på en helt anden måde stueren og fx uden analsex-jokes. Men det gør også noget ved målgruppen, for lige pludselig har han lavet en film, forældre kan se med deres børn uden nogen rødmer synderligt. Og den forarger heller ikke i sin voldsomme humor, ligesom "Kick-Ass" mestrede. Som action-komedie føles filmen nogle gange lidt flad og uvedkommende, i hvert fald for sådan en snart 40-årig mand som mig, der er flasket op med hypervoldelige og perverse action-komedier. Men så er det jo godt, at man kan se den med sin kone, og se hvordan hun nyder den kvindelige helt og de kvaler, hun gennemgår - for denne gang har de forsøgt også at ramme et kvindeligt publikum, og langt hen ad vejen lykkes projektet godt.

En god filmaften med de unge teenagere
Når alt kommer til alt, er "Argylle" en rigtig fin film. Det er ikke en, der bliver hos en, når man er færdig med at se den. Desuden er den alt for lang. Man kunne nemt have skåret op mod en halv time af den, uden man havde mistet noget. Men sådan laver Hollywood jo film i dag.

Det er til gengæld en hyggelig actionfilm, som man kan se med næsten alle, der er over 11 år. Personligt ville jeg nok ikke vise den til nogen under 7. klasse, men hvis man ser den med sine børn, så burde den ikke være for meget. Og selvom den ikke helt lykkes hele vejen igennem, så er det forfriskende med en sjov kvindelig helt, og at den ikke er hverken overseksualiseret eller ubehageligt voldelig. Jeg kunne godt lide den, men den er heller ikke mere, end den er.

Kan købes på streamingtjenester.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer