An Education

Lone Scherfigs Oscar-nominerede film om 16-årige Jenny, der forsøger både at studere og leve det søde liv med kæresten David, begejstrer og bekymrer. Alt i alt dog en rigtig god film. Drama, Komedie, 
Produktionsår: 2009
Varighed: 100 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Lone Scherfig,
Medvirkende: Carey Mulligan, Alfred Molina, Peter Sarsgaard,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 26.04.2010

Lone Sherfigs Oscar-nominerede drama "An Education" er temmelig vanskelig at anmelde ud fra en kristen-etisk synsvinkel. Det skyldes, at filmen har mange lag, og holdningerne i filmen er som små tråde, der er spundet meget fint sammen, og det kræver derfor en behændig hånd og en god kam at frisere dem fra hinanden igen. Af den grund vil jeg begynde med nogle af filmens kompetencer, netop for at det ikke skal drukne i korrektioner.

Carey Mulligan er fantastisk som Jenny! Jeg vil med frimodighed råbe det ud fra tagene. Inden jeg så filmen, havde jeg hørt så meget godt og positivt om hendes præstation, og den er virkelig fremragende. Hun spiller den 16-årige Jenny, som er klassens darling. Hun er smuk og hyperklog og stræber efter at komme på Oxford. Selvom hun har strenge forældre, er hun en glad pige. Da hun møder den meget ældre David (også meget elegant spillet af Peter Sarsgaard), ser vi for alvor Mulligans store skuespilspotentiale. Hun er formidabel som den generte, let grinende (læs naive) Jenny, og hun fylder filmen nærmest perfekt ud.

Filmen er flot dekoreret, og landskabs- og bybillederne er indtagende og forførende. I det hele taget er det en film, som hænger utrolig godt sammen. Manuskriptet af Nick Hornby er lige dele sjovt, besnærende og skarpsindigt, og det giver filmen en befriende atmosfære. Ikke så sært, at det manus er blevet bemærket vidt og bredt.

Skal noget af det mere negative nævnes, må det være at livssynet eller grundholdningen i filmen er svær at gennemskue. Der er ikke nogen åbenlys helt og/eller skurk. Jovist er Jenny som hovedperson den, man hepper på. Og den strenge far (Alfred Molina) er de, man løfter øjenbryn over; men så simpelt er det alligevel ikke. Nogen gange træder Jenny træder også gevaldigt i spinaten, og faderen bakker op om Jenny, når hun har mest brug for det.

Måske er det alligevel filmens største force. At den ikke er entydig i sin personskildring, men at alle personerne væver sig ind mellem hinanden og bidrager til at komplimentere hinanden. Det hæver i hvert fald troværdigheden, at personerne ikke opdeles i sort/hvide kategorier.

Selve omdrejningspunktet i filmen er, at Jenny møder David, som har en helt anden måde at leve sit liv på. Mens hun studerer hårdt og fokuseret, går han på fine restauranter, drikker dyr vin, går på jazzklubber og danser og tager på shoppingture til Paris. David bliver straks forelsket i Jenny, og med hans enorme charme og venlige sind er Jenny straks med på at se andre facetter af livet end blot de gustengule studiebøgers krøllede sider. Under dette tilforladelige handlingsmønster ligger der nogle holdninger gemt. For det første er det ikke al uddannelse, man kan få fra en bog. For det andet er livet i første omgang et spørgsmål om at more sig.

Det er sandt, at det ikke er al dannelse man kan få fra en bog. De, Bibelen kalder kundskab og visdom, erhverves først og fremmest gennem fællesskab med Gud, men så sandelig også gennem samværet med andre mennesker.

Bøger er en måde at komme tæt på andre menneskers tanker, men selve livserfaringen kan ikke formidles gennem litteratur. Det andet standpunkt er lidt mere komplekst. For ja, vi skal da more os og have det godt. Gud velsigner livet, som han selv har skabt og ønsker, at vi skal finde os godt tilrette i det. Men der ligger også en ordning i skaberværket, der hedder arbejde, og den perfekte balance er hvile OG arbejde. Fest OG hverdag. I "An Education" smelter det for meget sammen, og balancen bliver øjensynligt ophævet. Men det er nok ikke filmens grundlæggende præmis. Hovedvægten lægges på det første punkt, mens det andet ligesom bliver grundlaget - og derved langt mere snigende.

"An Education" er en rigtig god film, og den er virkelig anbefalelsesværdig. Men den er også charmerende på en sådan måde, at man hurtigt ønsker sig som en del af dets univers. Og der tror jeg simpelthen ikke det er muligt at leve.

---