SPEAK NO EVIL (2024) i biografen
CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd
WONDER nu på Viaplay
DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray
GIFTED nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray
THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk
Chris og Gitti er kærester. Chris er spirende arkitekt, Gitti er PR-medarbejder på Universal Music med kontakt til en up-cominggruppe "The Shames". De er på Sardinien på en slags arbejdsferie, og nu følger vi dem i deres op- og nedture.
Det er faktisk et fyldigt resumé af "Alle andre". Konceptet er på én gang krævende og enkelt. Den unge instruktør Maren Ade har sat sig for at observere et normalt parforhold for at finde ud af, hvor de lykkes med deres kærlighed - eller mislykkes. Egentlig er projektet temmelig spændende; Ade ønsker at lade filmen tale for sig selv, og det er så som så med de dramaturgiske tricks. Det er som om, filmen skubbes i,gang, og derefter får den lov til at trille langsomt af sted i sit eget spor. Det kunne måske være endt godt, men det gør det desværre ikke. Problemet med konceptet er nemlig, at det er umuligt at finde ét par, som kan være katalysator for sådan en undersøgelse, og slet ikke i en kort film.
Et andet problem for filmen er, at Chris og Gitti simpelthen agerer for barnligt over for hinanden. Specielt Gitti bliver belastende i en lang række af de mest komplekse situationer der udspiller sig. Fx da Chris skal til byen for at drikke en øl med en gammel studiekammerat, og Gitti ter sig ustyrligt, for at få lov til at komme med. Det skaber hverken medfølelse eller spændende dramatik, kun store hårtotter i hænderne, fordi man aggressivt har hevet dem ud i frustration.
Der er dog også flere gode ting i filmen. Fordi filmen er langsom, er der masser af tid til at studere replikkerne, og det er der faktisk noget godt i. Chris, der har hang til eskapisme og melankoli, fortæller af og til Gitti om sine frustrationer, men hun er alt for rastløs og barnlig til at lytte. Så egentlig er det en bagvendt lærebog i kommunikation. For at samtalen skal fungere, er den gensidige respekt og interesse nødvendig, for ellers - som det er tilfældet i filmen - mister man frimodigheden til at åbne for posen.
Filmen har en række nærgående sexscener, som ikke kun er overflødige og en anelse ucharmerende, men faktisk også interessante. For modsat mange Hollywood-film er de ikke helt så vellykkede og finpolerede, og det afspejler nok virkeligheden en anelse bedre. Det er korte, spontane seancer, som afspejler Chris og Gittis forhold rigtig fint. Men ja, det er altså stadig for nærgående efter min smag.
Filmen er ikke direkte nogen vejviser for det gode forhold, men ved hjælp af en del fortolkningsarbejde kan man nok lære noget. Filmens primære problem er dog, at den er for kedelig og trættende på trods af dens fine forsøg på at skabe en langsom og charmerende iagttagelse af kærligheden.
Gemmer din stemme...
