Abernes Planet: Opgøret

War for the Planet of the Apes

Den tredje film i trilogien "Abernes Planet" tager tråden op fra forgængerne og fortæller om så store temaer som kærlighed, hævn, familie og forsoning. Action, Adventure, Science fiction, 
Produktionsår: 2017
Varighed: 140 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Matt Reeves,
Medvirkende: Andy Serkis, Judy Greer, Woody Harrelson, Steve Zahn,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 24.07.2017

PREQUEL TIL ORIGINALEN FRA 1968

De tre "Abernes Planet"-film, som begyndte i 2010 med Abernes Planet: Oprindelsen, fungerer både som en selvstændig trilogi og som prequel til den oprindelige, første "Abernes Planet" fra 1968 med Charlton Heston (De ti bud) i hovedrollen. De tre film, inklusive den nyeste "Abernes Planet: Opgøret", kan altså ses selvstændigt, men de er tænkt som en prequel, og der er da også, især i den første og den sidste, masser af hints til 1968-filmen.

I den anden film i trilogien, Abernes Planet: Revolutionen, forsøger de intelligente aber at leve for sig selv i skoven, uden indblanding fra menneskeheden, som er ved at bukke under for en virus. Men da aberne pludselig kommer i kontakt med menneskene igen, opstår der naturligvis konflikt. Især en af aberne, Koba, fremmer konflikten, da han er optændt af had og hævnlyst efter den tortur, han tidligere har været udsat for. Abernes absolutte leder – og de tre films hovedkarakter, Cæsar – ønsker ikke konflikt, men Koba er snu, og han går i spidsen for en revolution mellem såvel mennesker som aber. Det er denne revolution, der nu eskalerer, og i den nye "Abernes Planet: Opgøret" fører til åben krig.

Dommedag nu
Når man ser titlen 'Opgøret', og især den engelske 'War of the Planet of the Apes', så kunne man godt tro, at der er tale om en film med masser af krigsscener. Det er heldigvis ikke tilfældet. Der er, ligesom i de to foregående, tale om en blanding mellem drama og action.

De tre film har det til fælles, at de først og fremmest fortæller en dybt rørende, medrivende historie, som går helt tæt på en masse følelser – fra familiesammenhold til forræderi, fra kærlighed til had – og som har den særlige kvalitet over sig, at man igennem alle filmene hepper på aberne i stedet for på menneskeheden.

Det er især lederen, Cæsar - endnu en gang spillet fremragende af Andy Serkis - der lægger krop og ansigtstræk til de mange blandede følelser. Cæsar er en leder, men han elsker først og fremmest sin familie, og han gør alt, hvad han kan, for at forhindre krig. Men den krig, som Koba i sin tid startede, er uundgåelig, og en meget stor del af filmen foregår i en KZ-lignende fangelejr, hvor aberne holdes fanget og bruges som slaver. Der er scener her, som ligner alt lige fra "Dommedag nu" til "Flugten fra Alcatraz" og lignende.

Filmens menneskelige hovedperson, Obersten, som spilles af Woody Harrelson, er garant for, at aberne har det svært. Obersten spilles i filmen som en karakter taget ud af "Dommedag nu" om Vietnamkrigen.

Kærlighed, had og forsoning
Ligesom i de to første film gøres der mange forsøg på forsoning mellem de stridende parter. Men forsoning er svært, og det må også Cæsar erkende. Han mærker, at han faktisk ligner sin gamle abefjende, Koba, rigtig meget. Der kommer dog et særdeles forløsende element i historien, nemlig da aberne finder en lille pige, som er stum. Hun er også med i den oprindelige film fra 1968 og fungerer således som bindeled til den. Hun er stum, fordi hun er ramt af den virus, der har udslettet store dele af menneskeheden, og denne virus har nu muteret, så den i stedet for at slå ihjel ødelægger menneskene indefra og gør dem til … ja, stumme dyr. Cæsar og flokken tager pigen til sig, og hun er i en vidunderlig scene med til at hjælpe aberne i KZ-lejren.

Masser at tale om
I "Abernes Planet: Opgøret" er der, ligesom i de to foregående film, masser af tale om. Det er simpelthen herligt, at man ikke bare har lavet tre spændende actionfilm, men i stedet i den grad har satset på at gå tæt på karaktererne, følelserne og de store temaer.

Jeg vil egentlig bare gentage mig selv fra min anmeldelse af "Abernes Planet: Revolutionen" og sige, at I efter at have set filmen, kan snakke sammen
- om menneskets trang til herredømme
- om hellere at ville bekæmpe end at søge forsoning
- om krigens ulidelighed
- om heltemod - tilgivelse - forsoning

---