A Time to Kill

En 10-årig sort pige voldtages af to hvide racister. Pigens far vil være sikker på, at de to unge overfaldsmænd ikke slipper fri, så han skyder dem. Kan han blive frikendt, når han er sort? Drama, 
Produktionsår: 1996
Varighed: 143 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Joel Schumacher,
Roman/manuskript: John Grisham,
Medvirkende: Matthew McConaughey, Sandra Bullock, Samuel L. Jackson,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 15.02.2010

En række af John Grishams bøger er blevet filmatiseret. "A Time to Kill" er en filmatisering af hans første roman Øje for øje (1989). John Grisham har en kristen livsholdning. Det skinner igennem i bøgerne, når der er tale om menneskeværd, moral og etik. Han er uddannet jurist, og mange af hans bøger er retssags-romaner. Det er denne bog/film også.

Filmen begynder med, at vi ser to hvide racister komme kørende. De ser en 10-årig, sort pige gå alene på vejen og tæver og voldtager hende. Pigens far, Carl Lee (Samuel L. Jackson), skyder de to hvide mænd, lige før de skal for retten, for han er sikker på, at de ikke vil blive dømt. Carl Lee kører hjem, og der er ingen modstand fra ham, da politiet kommer for at arrestere ham.

Carl Lee kender en hvid, ung advokat, Jake (Matthew McConaughey). Jake lover at være Carl Lees forsvarer. Det er et præstigespørgsmål for Jake at bevise, at udfaldet af en retssag ikke er givet på forhånd, bare fordi den anklagede er sort. Jake bliver kaldt "niggerelsker", og der er forskellige trusler og ubehagelige chikaner mod ham, hans familie og hans bekendte. Hans kone og barn sendes i sikkerhed. Vi ser, at Jake efter en gudstjeneste får spørgsmålet, om det er ofrene og risikoen værd, for sagen tabes jo alligevel. Men Jake giver ikke bare op. Ud af den blå luft dukker den jurastuderende Ellen Roark (Sandra Bullock) op og tilbyder Jake sin assistance ganske gratis. Først afslår Jake, men hun gør sig nyttig, og han indvilliger i, at hun må hjælpe. Ingen tvivl om, at Ellen har et godt øje til Jake - og sådan set også omvendt. Da Ellen på et tidspunkt spørger: "Vil du gerne have, at jeg bliver (og overnatter)?" svarer Jake: "Ja ..." - pause - "... så derfor vil jeg bede dig om at køre." Det er flot, at instruktøren er tro mod bogen. Mange film ville have et sidespring i den situation.

Carl Lee tager Jake i skole på et tidspunkt og forklarer ham, at det ikke kan lade sig gøre at se en sort og en hvid person, som om hudfarven ingen betydning har. Den lektie bruger Jake dygtigt i sin afsluttende forsvarstale. Filmen foregår i staten Mississippi i 80'erne, hvor det ikke er længe siden, Ku Klux Klan var aktiv. Det viser sig, at klanen kun er hvilende og ikke død.

Juryen består udelukkende af hvide. Den skal tage stilling til, om Carl Lee begik overlagt mord, eller om han var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Vi følger forsvarerens og anklagerens spil for at påvirke juryen. Juryen skal tage stilling til, om Carl Lee er skyldig eller ikke skyldig ud fra vurderingen af, om mordene var med fuldt overlæg, eller om han var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Om det kan være rigtigt at tage sagen i egen hånd, besvarer filmen ikke. Et andet spørgsmål, der rejses, men egentlig ikke besvares, er holdningen til dødsstraf. Ud over filmens kvaliteter som et troværdigt tidsbillede er dens vigtigste budskab nok at sætte racespørgsmålet på dagsordenen. Den viser ret tydeligt, hvor svært det er at regne alle for at være lige værdige.

Et af de aktuelle spørgsmål, vi kom til at tænke på, er, om det er rimeligt, at danske medier næsten per automatik oplyser, om en gerningsmand er etnisk dansker eller mørk og med udenlandsk accent.

Der er vold og stærke scener, men der er ingen splattereffekter. En velspillet og vedkommende spændingsfilm.

---