ÆRGERLIG INDPAKNING
Et forældrepar, Boyd og Luann, og deres to børn, Douglas på 6 år, og storesøster Vera, skal fejre jul hos Boyds forældre, som især Boyd har et meget anstrengt forhold til. Farfar Mitch (Robin Williams) har brugt meget af sit liv på drikkeri og har ikke formået at være der for sin søn. Især Mitch, men også flere i familien, har et saftigt sprog og en ubehøvlet opførsel. Til stede i julen er også en Boyds søster Shuana og hendes mand, der efter ægteskabsrådgivning er kommet på sporet igen. Og en bror, Nelson, der er alene med en baby, som han uforståeligt er kommet til at hænge på. Nelson er krigsveteran og gemmer sig af vejen, når bølgerne går for højt blandt de øvrige familiemedlemmer.
Ved juleaftensmåltidet beder Mitch en bordbøn: "Jeg ved Herre, at vi ikke er perfekte, selv om nogen tror, de er ..." Han lægger op til de andre, at de skal nævne noget, de kan takke for. Shauna siger: "Jeg er glad for, at jeg gennem Jesu Kristi nåde er blevet i stand til at tilgive jer al den smerte, I har påført mig ..." Der er gode ansatser, men i sammenhængen virker det hele falsk.
Douglas tror endnu på julemanden, men Vera gør ikke. Forældrene kæmper krampagtigt for, at Douglas skal beholde sin barnlige tillid, som om det er altafgørende for hans juleglæde. Boyd vil gerne være en rigtig god far for Douglas og glæder sig til, at Douglas skal åbne sin gave julemorgen. Det viser sig, at Boyd og Luann har glemt Douglas' gave hjemme. Boyd vil derfor bruge hele natten på at hente den - bilen går i stykker - Mitch kører ud og hjælper ham - de kører videre i hans lastbil - de får snakket - og ja, Mitch får bedt om tilgivelse. Det er endda sådan, at da de påkører en person, tilbyder Mitch at tage skylden for det. Da de overvejer andre dårlige etiske løsninger, siger Nelson, der uforvarende også var kommet med), at det jo er jul, og hvis de gør det, "så er det som om, Jesus-barnet døde forgæves på korset".
Der er enkelte positive glimt, både humoristiske og indholdsmæssige, men indpakningen er ikke god. Flere af skuespillerne kæmper en forgæves kamp for at gøre filmen seværdig. At det ikke lykkes, er nok ikke deres skyld. Uden et ordentligt manuskript kæmper selv gode skuespillere forgæves. Da oplevelsen af en komedie meget afhænger af modtagerens form for humor, er vi åbne for, at andre finder mere godt, end vi gjorde.