THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
I KRIG PÅ CYKEL
Jeg håber, at der er mange – ligesom det var tilfældet med Hvidstengruppen – der får set denne film, som fortæller en historie, der både er god og vigtig at få fortalt.
Historien i "9. april" er historien om den dag i 1940, da de tyske tropper overskred grænsen til Danmark og besatte landet. Det er historien om de ganske få danske soldater, som gjorde modstand – ja, faktisk er det historien om den eneste dag, hvor danske soldater reelt var i kamp for landet. Det er historien om en dansk regering, som valgte at kapitulere få timer efter besættelsen.
Det er med andre ord en vigtig historie at få fortalt. Ligesom historien om "Hvidstengruppen". Men her hører sammenligningen også op. For "9. april" er ikke - som "Hvidstengruppen" - et poleret helteepos med knald på farverne og masser af musik. Instruktør Roni Ezra har i stedet valgt, hvad jeg vil kalde impressionistisk realisme. Det er ansigterne, der er i fokus. Det er kolde farver, gråt og brunt. Ligesom i den danske film Kapringen, hvor Pilou Asbæk også spiller hovedrollen.
Og især lyden lagde jeg mærke til: Der er stort set ingen underlægningsmusik i filmen. I stedet er det reallyd, vi hører. Altså naturens lyde. Naturlige lyde, opfanget af mikrofonerne. Det giver filmen en helt særlig stemning – i modsætning til "Hvidstengruppen" – fx når virkelighedens lyde afbrydes af et pludseligt skud og en dreng, der er ramt af skuddet, falder om. Reallyden er med til at løfte filmen til særlige højder filmisk og historiemæssigt.
Dernæst vil jeg sige, at "9. april" er en tragikomisk film. Forstået på den måde, at man som biografgænger ser en flok soldater – almindelige unge, som egentlig helst bare vil hjem – stige op på cykler og okse igennem det sønderjyske landskab for at nå ned til grænsen, hvor tyskerne er på vej. At se disse unge, rystende bange og på almindelige cykler sat over for nazisternes effektive maskinpark er tragikomisk.
Der er et vigtigt tema i filmen: Hvor langt vil en person gå "for Gud, konge og fædreland"? Dette spørgsmål svarer flere personer forskelligt på. Især blandt de menige soldater er der forskellige holdninger til det. Men der er en meget vigtig replik, cirka midtvejs i filmen. En af de unge soldater bliver skudt af en nazist og dør. Og sekondløjtnant Sand, spillet suverænt af Pilou Asbæk, siger til de overlevende kammerater: "Han måtte overgive sig til Guds vilje." Det er en vigtig sætning, men hvad betyder det egentlig? Betyder det, at når man kæmper "for Gud, konge og fædreland", så er det Guds vilje, når en soldat dør? Betyder det, at uanset hvad vi gør, og hvad der sker, så er det Guds vilje? Eller gælder det kun, når vi trofast kæmper for netop "Gud, konge og fædreland"? Om sætningen blev sagt i virkeligheden, ved jeg ikke (filmen skulle efter sigende bygge udelukkende på øjenvidneberetninger), men det er modigt at tage den med i filmen.
Der udkommer mange danske film om Danmarks skæbne i forskellige krige. Skulle jeg ønske mig noget nu, så kunne det være en film om den skæbne øen Bornholm led mod slutningen af anden verdenskrig.
Men se "9. april", og tag bedsteforældrene med ind, for de vil kunne relatere til den på en helt særlig måde.
Gemmer din stemme...
-