Nikolaj Lie Kaas spiller en fortvivlet far, som tager til Syrien for at få sin søn, der frivilligt har valgt at kæmpe i borgerkrigen i landet, bragt hjem igen.
Se anmeldelse. Tilladt fra 15 år - 97 minutter - 4 stjerner
Distributør: Scanbox (omfattet af CVLI-licens)
Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på filmstriben.dk
INTRO
Faren Christian, som tidligere har været udsendt som soldat, tager til Syrien for at lede efter sin 18-årige søn, som er draget derned for at støtte Islamisk Stat. Filmen er et thriller-drama, der berører emner som forældre-barn forhold, selvstændighed, ekstremisme, næstekærlighed og meget andet. Filmen er oplagt til en snak om tro og liv.
Spørgsmål til samtale
1) Hvad synes du om filmen, hvad gjorde størst indtryk på dig og hvorfor?
2) Hvad er mest kærligt: At lade sønnen blive eller tage ham med hjem?
3) Hvad søger sønnen? Og hvordan giver Islamisk Stat ham det?
4) Er det kærligt, det faren gør? Kan man gøre hvad som helst ”i kærlighedens navn”?
5) Er sønnen ”hjemme” i Syrien?
6) Bliver sønnen klogere om nogle år? Er det ungdomskådhed? Vildskab?
7) Moren siger: ”Du skal bare lytte. Ikke fortælle ham, hvad han skal gøre.” Hvorfor er det svært at efterleve over for vores børn eller andre, vi elsker?