Vejen hjem

Af Johan Schmidt Larsen
Skuespilleren Martin Sheens egen livshistorie og hans rolle i filmen THE WAY har flere paralleller til lignelsen om den fortabte søn.

I filmen The Way spiller Martin Sheen hovedrollen som den amerikanske øjenlæge Tom, der får besked på, at hans eneste søn er fundet død under en pilgrimsvandring på Caminoen - den berømte pilgrimsrute fra Pyrenæerne i Frankrig til byen Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien - også kaldet Jakobsvejen, opkaldt efter disciplen Jakob.

Drevet af sorg og skyld vælger Tom at lægge at tilværelsen i Californien bag sig for at begive sig ud på den 800 km lange Camino.

Hver sin grund til at vandre
Med sin søns rygsæk og en urne med sønnens aske begiver Tom sig ud på den lange pilgrimsrute. Inden længe møder han andre pilgrimsvandrere, der også har deres helt personlige grunde til at vandre. Der er den irske forfatter Jack, der lider af skriveblokering. Den fedladne hollænder Joost, der tænger til at tabe nogle kilo, inden han skal giftes. Vi møder også den canadiske kvinde Sarah, der kæmper med skyld og vrede efter en abort og et forlist ægteskab.

Som så mange andre på Caminoen har ingen af de fire pilgrimsvandrere umiddelbart begivet sig ud på turen af spirituelle grunde. Men hver især oplever de på vandingen at blive til hjælp for hinanden. De får også hver på deres måde et møde med Gud.

På vej hjem
Tom tror egentlig, at han vandrer Caminoen for mindes sin søn, men finder snart ud af, at turen dybest set handler om en "indre vanding" for hans egen skyld. En vandring, hvor han reflekterer over sit forhold til sin søn og et fornyet forhold til Gud – en vandring, hvor han oplever at være "på vej hjem".

På mange måder afspejler filmens historie også skuespilleren Martin Sheens personlige vandring:

Han voksede op i et hjem med troende, katolske forældre. Men skuespillerkarrieren og en række forkerte valg bragte ham på afstand af Gud, da han blev en succesrig skuespiller. Senere røg han også ud i et heftigt alkoholmisbrug og fik et hjerteanfald under en filmoptagelse. I hele dette kaos kæmpede han med frygten for døden og for Guds straf. Han henvendte sig derfor til en præst for at bekende sine synder og modtage tilgivelse for et kuldsejlet liv. Martin Sheen siger selv, at han efter denne tildragelse helt bogstaveligt oplevede, at han vendte hjem til den kirke, han i sin tid havde forladt.

Både lægen i "The Way" og Martin Sheens personlige historie minder mig umiddelbart om Jesu lignelse om den fortabte søn i Lukasevangeliet kapitel 15. Da den yngste søn i Jesu lignelse havde soldet alle sine penge op i et udsvævende liv og var flad som en fregne, står der om ham, at "han gik i sig selv". Han gjorde status og var villig til at sluge sin stolthed og erkende, at han med sit forspildte liv både havde svigtet sin far og sin Gud. Derfor begav han sig hjemad.

Alle har brug for et timeout
Vi mennesker har med jævne mellemrum brug for et timeout i en fortravlet hverdag. Et tidspunkt og et rum, hvor vi "går i os selv" – en tid til stilhed, bøn og refleksion. En rasteplads, hvor vi tænker vores livssituation igennem og justerer kursen i vort liv.

Vi har alle brug for god tid til refleksion – tid til en "indre vanding". En vandring, hvor vi erkender, at vi har taget fejl og gået fejl og derfor vender om for at vandre hjemad mod vort rette hjem hos Gud. En vandring, hvor vi genopdager vores fars kærlighed og tilgivelse. En vandring, hvor vi oplever trygheden og glæden ved at være hjemme hos vores Gud og Far.

Har vi ikke i en travl hverdag tid til en sådan timeout? Menneskelivet og det evige liv er ganske enkelt for kostbart til at gå glip af denne mulighed.

God vandring! Forhåbentlig ses vi derhjemme.

---