Historien om Tarzan har været uhyre populær på det store lærred gennem tiderne og har været filmatiseret adskillige gange. Disney tog historien under kærlig behandling i 1999. Siden har Fredericia Teater i 2018 fulgt op med en succesfuld musical om det lille drengebarn, der vokser op blandt gorillaer i skoven og integreres fuldstændig i deres verden. Men undervejs bliver han ramt af voldsom tvivl: Er han en gorilla ligesom familien, han er opvokset med, eller er han i virkeligheden et menneske?
I 2018 udgav Netflix en ny filmatisering af en lignende figur, nemlig "Mowgli", hvor forlægget er Rudyard Kiplings afholdte roman Junglebogen. En fortælling Disney ligeledes filmatiserede i 1967 og igen i 2016. Mowglis forældre dør i junglen, mens han er helt spæd. Men i denne fortælling er det den sorte panter, Bagheera, som tager sig af menneskebarnet og fører Mowgli i sikkerhed, fordi han instinktivt kan mærke et stort håb om, at dette lille barn vil komme til at bringe fred til junglen. En fred, der varer ved.
Ham, der redder os
Der er rigtig mange i junglen, der er kritiske over for Mowgli. Han passer ikke ind, og han udgør en stor risiko – for hvem stoler på menneskene? Men lederen i ulveflokken, Akela, overbeviser alle de kritiske ulve med de profetiske ord: Han kan blive den, som redder os.
Filmens manuskript har flere steder slående paralleller til Bibelens ord om:
- Skabelsen af jorden
- Løfterne til en befrier
- Tillid eller mistillid til befrieren
- Tankevækkende paralleller om Mowglis ensomme kamp for frihed til Jesu ord og gerning, da han hang på korset og blev fuldstændig forladt.
Ny lys over julen
Samtidig kaster både fortællingerne om Tarzan og Mowgli nyt lys over det mirakel, som julen forkynder: Der fødes et lille spædbarn, som får en vanskelig begyndelse på livet, men ender med at blive den sande leder, kongen, som knuser den onde og bringer fred til verden. Men hvem kunne se det, da de sad med det lille spædbarn i hænderne? Hvem kunne se meningen med den kamp og lidelse både Tarzan, Mowgli og Jesus måtte igennem, inden de endegyldigt besejrede det onde og genoprettede freden?
Både Tarzan og Mowgli er skrevet som inspirerende eventyr, der giver underholdning og eftertanke. Men Bibelens beretning om Jesu fødsel bygger på historiske begivenheder. "For det skete i de dage ...," hvor der var en kejser, som hed Augustus. Det gør ikke nødvendigvis beretningen lettere at tro. Men det gør konsekvenserne af Jesu fødsel og liv endnu mere omfattende og gyldige helt frem til vores dage. Også selv om vi er langt væk fra både junglen og Betlehem.
Vidste Maria mon?
Da den sorte panter Bagheera i filmen fortæller om Mowgli, at den instinktivt kunne mærke, at dette barn ville bringe fred til junglen, var jeg målløs. Hvordan kunne den mærke det? Og jeg tænker på Jesu mor, Maria. Jeg spekulerer på, om hun mon vidste, hvilken skæbne og hvilke løfter, der hvilede over det lille barn, som hun sad med i sine hænder? Jeg har en fornemmelse af, at Maria godt var klar over, at hendes barn var noget særligt. For det var jo dét, englen Gabriel havde sagt til hende; at hun var blevet udvalgt til at føde Gud selv som menneske. Men det må have været utrolig svært at tro, selv da hun sad der i stalden med sit lille barn i favnen.
Tro og tvivl
Der skal ikke meget til, før usikkerheden begynder at råde – både for Maria dengang og for os i dag. Man kan jo så let blive i tvivl. Og kan jeg komme i tvivl? Ja, det kan jeg med garanti! Det kunne ellers være så nemt, hvis det stod i præstens jobbeskrivelse, at det vil fjerne enhver tvivl at være præst. Men det gør det ikke. Men når jeg bliver i tvivl, retter jeg på ny mit blik på det lille barn i Marias arme: Når Gud er villig til at strække sig så langt for at bringe fred og tilgivelse til jorden og for at bringe mig sin evige trøst, så må jeg bare tro det. Jeg må bare bede om tro og tillid til dette grænsesprængende budskab.
Der er alt at vinde ved at satse det hele på barnet i Marias arme og på manden på korset.
Glædelig jul!