Efter en familietragedie tager familiefaren Mack op til en hytte i skoven for at finde svar. Her oplever han noget, som vender op og ned på hans liv og tilværelse.
Se anmeldelse. Tilladt fra 11 år - 127 minutter - 5 stjerner
Distributør: Lionsgate (omfattet af CVLI-licens)
Filmen er kommet på dvd (men udsolgt) og kan streames på fx Blockbuster
INTRO
William Paul Young udgav i 2007 romanen, Hytten, som blev en bestseller verden over. I nogle kirkelige kredse mødte den også kritik - især for sin måde at portrættere Gud på. Ti år senere blev romanen filmatiseret med nogle store skuespillernavne i hovedrollerne. Filmen går tæt på emner som sorg, tro og tvivl, og er oplagt at bruge som samtaleemne i kirkeligt regi.
Spørgsmål til samtale
1) Hvad gjorde mest indtryk på dig i filmen, og hvorfor?
2) ”The Shack” er et drama om en stor tragedie. Hvor troværdig synes du, Mack og hans familie bliver skildret?
3) Mack anklager Gud for det onde, som er sket. Hvad tænker du om hans reaktion? Hvilke lighedstræk finder vi med fortællinger i Bibelen? (Se for eksempel Salme 22, Job 3,3-4 og Habakkuk 1, 2-3.)
4) På filmcoveret står der: “You’re never as alone as you think”. Hvordan illustreres det i filmen? Hvad tænker du om denne påstand?
5) Måden, Gud beskrives på i filmen, tager udgangspunkt i den kristne lære om treenigheden. Denne lære hævder, at der findes bare én Gud, men at Gud er tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Hvad synes du om måden, Gud som treenig fremstilles på i ”The Shack”?
6) Tilgivelse er et centralt tema i filmen. Mangel på tilgivelse er ødelæggende for Macks nære relationer. På et centralt sted i filmen bliver Mack udfordret til at tilgive dem, som har gjort ham uret. Hvad sker? Og hvad siger Bibelen om tilgivelse? (Se for eksempel Matt 6,12 og 6,14-15.)
7) Der siges: ”Alle mennesker kommer til himmelen.” Får du det indtryk ud fra filmen? Hvis ja – hvorfor? Hvad siger Bibelen om frelse og fortabelse? (Se for eksempel Joh 3,16 og Joh 14,6.)
8) Filmen kommer blandt andet ind på emnet om det ondes problem, set ud fra et kristent perspektiv. Når der sker så meget ondt i verden, hvordan kan Gud så være god? Hvilke svar giver filmen? Hvad synes du om disse svar?
Spørgsmål er fra Snakk om Tro.
Læs også Hvorfor er der delte meninger om bogen Hytten?