Prins Caspian går tæt på C. S. Lewis

C.S. Lewis' syv fantasy-fortællinger om eventyrlandet Narnia har tryllebundet både børn og voksne i mere end fem årtier. Serien er oversat til 41 sprog og solgt i mere end 100 mio. eksemplarer verden over. I 2005 udkom seriens anden og mest kendte bog Løven, heksen og garderobeskabet som biograffilm i Disneys fejende flotte fortolkning. Biografernes publikum tog godt imod filmen, og efterfølgende har alene dvd-salget rundet en milliard dollars.

Derfor har forventningerne været enorme til den anden Narnia-film, Prins Caspian, som i denne uge har premiere i de danske biografer. En måned senere end i USA, hvor filmen allerede den første weekend indtjente 56,5 mio. dollars. Det var ikke helt på højde med forgængeren, men nok til, at "Prins Caspian" strøg helt til tops på de amerikanske biografhitlister.

En væsentlig årsag til, at "Prins Caspian" kom langsommere fra start end forgængeren, er, at fortællingen ikke er nær så kendt som Løven, heksen og garderobeskabet. Og ifølge Douglas Gresham, der er C.S. Lewis' stedsøn og co-producer på filmen, har historien om prins Caspian heller ikke helt samme potentiale som film.

Tilbage til Narnia
"Løven, heksen og garderobeskabet er baseret på den største af alle fortællinger. Den kan man ikke overgå. Alligevel vil jeg sige, at "Prins Caspian" som film er blevet bedre end forgængeren," siger Gresham til ChristianityToday (se En tyndere historie - en bedre film, red.).

"Prins Caspian" fortsætter, hvor "Løven, heksen og garderobeskabet" sluttede, et år senere i vores verden, men i Narnia er der gået 1.300 år, siden de fire Pevensie-børn og løven Aslan overvandt Den Hvide Heks og blev konger og dronninger over Narnias magiske væsener.

I mellemtiden har de grusomme telmariner invaderet landet, og alle kentaurer, fauner, dværge, griffer og de talende dyr er blevet fordrevet. Hos telmarinerne taber tronarvingen prins Caspian en magtkamp til sin onde onkel Miraz, og prins Caspian må flygte langt ud i de dybe skove, hvor de oprindelige narnianere skjuler sig. Da det ser allersortest ud, bliver de fire Pevensie-børn kaldt tilbage til Narnia af et magisk horn, og sammen med prins Caspian stabler de en oprørshær på benene. Oprørerne er dog telmarinernes hær underlegen, og det er alt eller intet, da det sidste slag skal stå ved det tempel, hvor løven Aslan i den første film gav sit liv for narnianerne som et stærkt billede på Kristus.

Moden kristendom
Lewis lagde aldrig skjul på, at løven Aslan var modeleret over Jesus, men han advarede ved flere lejligheder mod at gå for vidt i de kristne tolkninger af Narnia-bøgerne og læse dem som en bibelsk allegori. Han ønskede ikke at blive sat i bås, og han forsvarede, så ofte han kunne, læsernes ret til at læse historierne uden at skulle bekymre sig om symboler og mulige tolkninger.

Ikke desto mindre har kristne over hele verden taget bøgerne til sig, og der er udgivet flere bøger, som - måske mod Lewis' vilje - forsøger at gå bag om Narnia-bøgerne. Én af forfatterne er professor Devin Brown, som foreløbig har skrevet to analyserende bøger om Narnia-universet ud fra en kristen synsvinkel. Den seneste går bag om Prins Caspian.

"Hvor "Løven, heksen og garderobeskabet" var sprængfyldt med kristne billeder og næsten en prædiken i sig selv, står symbolikken mere utydelig i "Prins Caspian". Børnene er blevet ældre, og den lidt naive uskyldighed fra den første film er væk. Stemningen er blevet mere dyster, og på mange måder ligner Narnia nu vores verden, hvor ikke alt er godt eller ondt, "siger Devin Brown.

"Et af "Prins Caspians" hovedtemaer er at gå i tro. I "Løven, heksen og garderobeskabet" fik pigen Lucy lov til at se. I "Prins Caspian" må hun tro uden at se. Og løven Aslan, som har meget tilfælles med Kristus, spiller nu en langt mere tilbagetrukket rolle. Børnene må selv gå foran i tro," fortsætter Brown i et interview.

Lewis og Caspian
Han mener også, at Prins Caspian-bogen skiller sig ud, fordi Lewis har brugt en del af sin egen historie og sine egne karakteristika i beskrivelsen af Caspian.

"Både Lewis og Caspian mistede tidligt deres mor. Begge knyttede sig i stedet til en barnepige, og deres yndlingsstunder var, når barnepigen lagde vasketøjet til side og underholdt dem med gamle historier og myter," siger Brown.

Han mener, at Lewis også har skitseret sin egen vej til tro gennem Caspian. "Mødet med en anden verden gav både Lewis og Caspian en ny retning i livet. For prins Caspian sker det, da halv-dværgen Cornelius siger: "Alle de myter, du har hørt om det gamle Narnia, er sande." På samme måde fik Lewis en øjenåbner, da han ved gode venners hjælp nåede frem til, at kristendommen skilte sig markant ud fra alle de andre myter, som han holdt så meget af.

Omvendelsen
Den første del af sit liv havde Lewis ellers en negativ holdning til kristendommen. Han voksede op i en protestantisk familie i Nordirland, men den ugentlige kirkegang opfattede han mest som en demonstration af, at familien ikke var katolikker. Senere fravalgte han kristendommen og var i en årrække erklæret ateist.

Det blev der dog vendt op og ned på en septemberaften i 1931, hvor Lewis og forfatterkollegerne J.R.R. Tolkien og Hugo Dyson gik en tur og talte om myter. Efter den aften skrev Lewis i et brev til en ven: "Jeg er lige gået videre fra at tro på Gud til afgjort at tro på Kristus. Efter sin omvendelse omtalte han ved flere lejligheder Jesus som "Myten, der blev en kendsgerning".

En del af den samme begejstring findes i prins Caspians møde med de fordrevne narnianere i skoven: "Jeg vil slutte mig til jer, hvis I lader mig gøre det. Jeg har ledt efter sådan nogle som jer hele mit liv." Ifølge Devin Brown kunne denne bekendelse være kommet fra Lewis selv efter mange års søgen efter mening.

Filmselskaberne Disney og Walden Media har endnu ikke besluttet, om alle syv Narnia-bøger skal filmatiseres, men forberedelserne til den tredje film "Morgenvandrerens Rejse" er gået i gang, og filmen ventes klar til premiere i 2010.